3. Frederiksværk

Frederiksværk blev grundlagt i 1756 til fremstilling af krudt, kugler og kanoner. Rundt om værket anlagdes en by til arbejderne. I 1940 blev industribyen moderniseret med oprettelsen af et stålvalseværk, som stadig dominer byen

Frederiksværk i Nordsjælland er en af de få danske byer, der er vokset op omkring et industrianlæg. Engang blev der produceret krudt, kanoner og kugler til landets forsvar. I dag laver man plader og armeringsstål til broer, tunneller og byggeindustrien i hele Nordeuropa.  

Kanalen gav liv
I Frederiksværk kan man se industrihistorien udspille sig. Historien om byen knytter sig tæt til kanalen, som løber fra Arresø igennem byen til Roskilde Fjord. Kanalen blev udgravet 1717 - 1719, og sådan blev den energikilde skabt, som byens mange fabrikker og industrielle virksomheder skulle leve af fremover.

Krudt og kanoner
I 1720'erne blev der opført en agatslibemølle ved den nygravede kanal, en virksomhed, der sidenhen blev udbygget med en kanonsmedje. Herefter kom J. F. Classens store militærindustrielle etablissement, der blev kernen i det nuværende Frederiksværk. Det omfattede et kanonstøberi, et krudtværk og en række mindre håndværksbetonede værksteder som kniv- og sabelfabrik, gørtlere, guld- sølv- og stålarbejdere, bøssemagere m.v.

Fra grundlæggelsen og op i 1800-tallet fungerede Frederiksværk som en herregård, hvor arbejderne drev landbrug foruden at arbejde på værket. Gjethuset - Gjet betyder at støbe - fra 1760’erne og flere arbejderboliger eksisterer endnu, ligesom det enestående krudtværk med fungerende vandmøller og maskiner er bevaret.  

Jern til folket
Endnu en industrigren blev føjet til, da indvandreren Thomas English i 1805 etablerede et kobbervalseværk på stedet.

Anker Heegaard overtog kanonstøberiet i 1856 og i 1928 blev virksomheden en del af De Forenede Jernstøberier. For at udvide butikken tog han i 1941 initiativ til at anlægge en havn i Frederiksværk og i 1950'erne havde jernstøberiet sin glansperiode. Nu fik danskerne i hele landet gasapparater, gryder og andre husholdningsartikler i hobevis.  

Stålvalseværket
Ligeså markant fra moderne tid er Det Danske Stålvalseværk - hvis produktion var baseret på skrot og derfor, en pioner indenfor genanvendelsesbølgen.

Man valgte at placere stålværket i byen, fordi der her var både kølevand, kyndig arbejdskraft og en optimal infrastruktur.

Værket sikrede fra 1940’erne leverancerne af stålplader til værftsindustrien. Men det sikrede også tusindvis af nye arbejdspladser. I 1940 var der kun omkring 3.000 indbyggere i byen mod næsten 18.000 indbyggere i 1990'erne. Stålværket tiltrak også udenlandsk ekspertise og en del gæstearbejdere fandt arbejde på værket. I 1970'erne gik det ned ad bakke for virksomheden, men i dag spiller DanSteel fortsat en aktiv rolle i vores globaliserede verden - nu med russisk kapital i ryggen.

Siden er sidst opdateret: 15.11.2017

Frederiksværk er udpeget som nationalt industriminde, fordi byen:

- er hjemsted for 250 års uafbrudt fabriks-ogindustrihistorie

- er enestående-også internationalt på grund af sine bevarede bygninger og maskiner på Krudtværket

- i kraft af Stålvalseværket er et symbol på den anden industrialiseringsbølge

Frederiksværk blev som en del af Halsnæs Kommune i 2008 udpeget som kulturarvskommune, og det er optaget som et strategisk mål at anvende kulturarv som et udviklingspotentiale i Halsnæs Kommuneplan 2015, side 165 ff.

På tur til Frederiksværk

Udskriv guiden og tag på cykel/gå/bus eller togtur til det 250 år gamle industrimiljø

Download guiden her (pdf)

GOD LITTERATUR

Jørgen Burchardt: Stålets mænd. Det danske Stålvalseværk 1940-1962. udgivet af Danmarks Tekniske Museum og Forlaget Kulturbøger 2009.


Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vores cookies samler ikke på personoplysninger

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette. Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)