2. Mølleåen

Mølleåen strømmer fra Furesøen gennem Nordsjællands smukke landskab og ud til Øresund ved den gamle Strandmølle. Dette område er Danmarks ældste industrilandskab. Siden middelalderen har der langs den brusende å ligget møller, som med tiden udviklede sig til små og store industrianlæg.

MØLLEÅEN kaldes også for ”Industriens Vugge". Siden middelalderen har vandmøllerne med deres mølledamme ligget som perler på en snor langs åen.

I løbet af 1600-tallet blev flere af de gamle kornmøller udbygget til regulære industrianlæg, der opførtes arbejderboliger, og hele små fabrikssamfund voksede frem. En udvikling der fortsatte i 1800-tallet og helt op i 1900-tallet. 

Fra Furesøen til Øresund kan man over en strækning på 12 km følge mølleanlæggene: Frederiksdal, Lyngby, Fuglevad, Brede, Ørholm, Nymølle, Stampen, Rådvad og Strandmøllen. Disse ni møllesteder udgør kernen i Mølleåens industrilandskab.

Hertil kommer andre industrianlæg langs Mølleåen, som fx Dansk Gardin & Textil Fabrik (1892-1913) i Lyngby og Ravnholm, nu ejet af teknologi-virksomheden Haldor Topsøe, som dog ikke har brugt åens vand som drivkraft. 

Brede Værk et minisamfund
Ved Brede Værk kan man se industrimiljøets udvikling - hvordan industriens produktionsbygninger forandrede sig over tid fra 1831 og frem til 1950’erne - både i forhold til udviklingen i selve produktionen og i byggeskikken. 

Tekstilfabrikanten Johan Carl Modeweg købte i 1831 området i Brede. Her anlagde han en slags minisamfund, hvor der blev taget hånd om arbejderne ’fra vugge til grav’.

Udover fabrikken var her; børnepasning, skole, arbejderboliger og kirkegård, som stadig eksisterer. Fabrikken sørgede for arbejderen, men samtidig var arbejderen bundet til fabrikssamfundet som et barn til sine forældre.


Bygningerne viser fabrikssamfundets sociale hierarki. Lige fra den fornemme hovedbygning til de lave rækkehuse.

Mølleåens vandkraft var den oprindelige grund til, at klædefabrikken blev placeret her. Selvom man hurtigt investerede i en dampmaskine blev Mølleåens vand stadig udnyttet til vask, valkning og farvning.

De små fabrikssamfund i dalen overlevede helt op i 1970'erne.

Flere anvendelsesformer
Alle Mølleåens industrianlæg har haft skiftende funktioner i tidens løb. For når der først var etableret et industrianlæg, blev det genanvendt af andre virksomheder.

De fleste begyndte som kornmøller, og senere fremstillede de bl.a. krudt, kobber, stål, papir og tekstil. Nye bygninger afløste med tiden de ældre. Langt hovedparten af de bevarede industribygninger er fra anden halvdel af 1800-tallet eller begyndelsen af 1900-tallet.  

Kampen om vandet
Ved Mølleåen var vandkraften en fælles ressource, som fysisk bandt anlæggene sammen, men som også skabte konflikter mellem virksomhederne. Derfor blev ”Fursø-Møllestrøms Interessentskab” dannet i 1724, og det havde som formål at løse fælles konflikter - ikke mindst om vandhøjden i mølledammene.

Mølleåen er ikke det eneste industrilandskab, der er opstået ved en å. Grejs- og Vejleådalene ved Vejle, Gudenåen ved Silkeborg og Tørning Å ved Haderslev er også opstået sådan.

Men de stadig eksisterende industrianlæg ved Mølleåen spænder over en længere periode og illustrerer en række af 1800-tallets fabriksformer bedre end de andre. Man kan for eksempel på Strandmøllen se en bygning fra den tidlige ikke-mekaniserede papirproduktions tid. I Ørholm kan man se et anlæg, hvor bygningerne udgør en produktionslinje. I Brede findes tre generationer af tekstilindustriens fabriksbygninger. Og i Raadvad ligger mange mindre værkstedsbygninger og -længer, der er karakteristisk for den ældre metalindustri.

I dag har møllerne mest historisk interesse. Især ved Brede Værk kan man fornemme, hvordan det har været at bo og arbejde i de små fabrikssamfund ved Mølleåen.

Siden er sidst opdateret: 17.11.2017

Mølleådalen er udpeget som et af de 25 nationale industriminder fordi:

• den er et af Danmarks ældste industrilandskaber

• den er et af de bedst bevarede eksempler på udnyttelsen af vandkraft som energikilde

Mølleåen er udpeget som kulturmiljø i Lyngbye-Taarbæk Kommuneplan 2015, side 83, og i Ruderdal Kommuneplan 2017, side 102ff.

På tur til Mølleåen

Udskriv guiden og tag på cykel/gå eller kanotur gennem mølleådalenen dejlige industrilandskab

Download guiden her (pdf)

GOD LITTERATUR

Jeppe Tønsberg: Drivkraft og bygninger. Lyngby-Bogen 1998.

Jeppe Tønsberg: Brede Klædefabrik. Århus 2004.

Kjeld KAYSER: Raadvad. En historisk billedbog. Illustreret. Nationalmuseet, København 1980.

ANDRE MØLLEÅER

Vandkraft har mange steder tiltrukket industrianlæg f. eks. Derwent Valley i Midtengland og Crespi ved floden Adda øst for Milano i Norditalien


Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vores cookies samler ikke på personoplysninger

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette. Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)