9. Bornholms råstofindustrier

På Bornholm udvinder industrien råstoffer som granit, sandsten, kul, og kaolin, der ikke findes andre steder i Danmark. Øens mange brud og grave er enestående. I dag er småproducenterne af røget sild, ost, øl og is øens nye 'råstof'.

Your flash plugin version does not match the required version 9.0.0 for this website. Please go to http://www.adobe.com/shockwave/download/

SMAG. Thorkil Boisen er ejer af Boisen Is og initiativtager til Bornholms regionale madkulturprojekt. Sammen med en række lokale producenter - bryggerier, røgerier, mejerier, isproducenter - udgør han Bornholms nye råstof.

Guldet i jorden
På Bornholm er der flere råstoffer end i det øvrige Danmark.

I den Bornholmske undergrund findes der rigeligt af sandsten, granit, kalksten (cement), alunskifer (alun), kul, kaolin (porcelænsler), ler (ildfaste sten, klinker og keramik), fosforit (gødning) og kvartsand. Særlig den nordvestlige del af Bornholm er præget af udvinding og bearbejdning af råstofferne.

Kongerne var de første 'imperialister'
Christian den 4. var en af de første udvindere. Han skulle bruge kul til sin fæstning Hammershus. Men den egentlige industrielle råstofudnyttelse begyndte først med Frederik 5.s sandstensbrud ved Nexø, som blev anlagt i 1754.

Frederik den 5. skulle bruge sandsten til de store byggerier i København - blandt andet til Frederiksstadens bygninger; Frederikskirken (senere Marmorkirken), Frederiks Hospital (nu Kunstindustrimuseet) og andre bygninger i Hovedstaden som Vor frue Kirke og Christiansborg Slotskirke.

Ved stenbruddet i Nexø findes stadig Stenbrudsgården, som fungerede som bolig for inspektøren og stenhuggermesteren.

Smukke klinker og sten
Det bornholmske råstof har også givet københavnerne andre glæder i form af smukke bygninger og mindesmærker; Hovedbanegårdens klinkegulve er produceret på den nu lukkede Hasle Klinkefabrik på Bornholms vestkyst, Carlsbergs store elefanter og Nationalmuseets granitsøjler er brudt på Nordbornholm i Moseløkken og Københavns Rådhus' granitdekorationer er tilhugget i Rønne.

DET BORNHOLMSKE RÅSTOF HAR OGSÅ GIVET KØBENHAVNERNE ANDRE GLÆDER I FORM AF SMUKKE BYGNINGER OG MINDESMÆRKER

Et 'menneskabt' naturlandskab
Områderne syd og øst for Rønne, op langs vestkysten med Sorthat, Hasle og Vang og til Moselykken ved Hammeren danner et sammenhængende industrilandskab. Et mine- eller udvindingslandskab, hvor udvindingen af råstofferne har sat tydelige spor i landskabet med stenbrud, minegange, ler- og grusgrave og store 'bjerge' af restproduktet stenmel.

De store sten- og kulgrave står øde hen, nogle af dem vandfyldte som Opalsøen, men bestemt et besøg værd.

Ikke mange fabrikker tilbage
Man kan stadig se råstofindustriens spor. Selvom mange af produktionsbygningerne er blevet fjernet i stedet for at blive genanvendt, når industrierne lukkede, er nogle bygninger blevet stående. Som for eksempel Hjorths Terracottafabrik i Rønne, der fik ler fra flere af gravene.

Havnene i Rønne, Hasle, Vang og Hammerhavn blev brugt til transport af de udvundne materialer.

De store sten- og kulgrave står øde hen, nogle af dem vandfyldte som Opalsøen

Arbejdernes boliger
Råstofindustrierne beskæftigede mange mennesker, og var på den måde også med til at ændre nogle af de Bornholmske byers karakter. I Rønne, der ellers var præget af handel, håndværk og fiskeri, findes der store arbejderkvarterer som for eksempel ved Johnsensvej og ved Langelinie.

I Sandvig ligger der to lange arbejderlænger, som er opført til arbejderne ved Moselykken granitbrud.  

Det nye råstof
Bornholms undergrund har stadig råstoffer, men i dag er det kun stenindustrien, der har overlevet. I stedet satser Bornholm og bornholmerne nu på turismen og på den særegne lokale madkultur, som er vokset frem på øen. Lokale producenter og restauranter er gået sammen for at tilbyde kunder og turister lokale mejerprodukter, røgede madvarer og is lavet på øen. Der er flere lokale bryghuse og der eksporteres nu også 'Bornholmer haner' til fastlandet.

En ø der prægede landet
Bornholms råstofindustrier repræsenterer udvindingen af blandt andet kul og granit, der blev afsat i det øvrige Danmark og som med Danmarks begrænsede råstofforekomster er særegen for Bornholm.

Brydningen af kul er desuden et eksempel på, at man efter udenlandsk forbillede forsøgte at udvinde den vigtigste energikilde under den første industrialiseringsbølge 1840-1890 her i landet. Forekomsterne var imidlertid for begrænsede til at udvindingen kunne konkurrere med importeret engelsk kul.

Siden er sidst opdateret: 14.04.2016

Hør lyden af Bornholms nye 'råstof'

Your flash plugin version does not match the required version 9.0.0 for this website. Please go to http://www.adobe.com/shockwave/download/

Bornholms Råstofindustrier er udpeget som nationalt industriminde fordi det:

• er et af de få steder i Danmark, som er præget af råstofforekomster af blandt andet granit, sandsten, kaolin og kul og leverandør til mange kendte byggerier landet over- men især i København

• er berømt for den bornholmske keramik med udnyttelse af den lokale kaolin og ler

• er et eksempel på, at man under den første industrialiseringsbølge 1840-1890 efter udenlandsk forbillede forsøgte at udvinde den vigtigste energikilde, kul, her i landet.

Industrierne i bogform

De 25 fantastiske industriers historie er foreviget i bogform og udkommet på Gads Forlag.

Køb bogen online her

GOD LITTERATUR

Ann Vibeke Knudsen (red.): Under Overfalden. De bornholmske råstofindustriers historie. Udgivet af Bornholms Museum 2007.

Tidslinje Bornholms råstofindustrier

Please define a tt_address id in Flexform


Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vores cookies samler ikke på personoplysninger

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette. Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)