Christiansfeld

I Sønderjylland ligger en by, der er planlagt efter kristne værdier og leveformer. De gule mursten og røde tage ånder af orden, åndelighed og sammenhold, mens den skarpe kønsfordeling i kirken vidner om et samfund, hvor gøren og laden var under kontrol. Foto: Kulturstyrelsen
Your flash plugin version does not match the required version 9.0.0 for this website. Please go to http://www.adobe.com/shockwave/download/

Af pastor cand.teol. og phd. Jørgen Bøytler

Syd for Kolding ligger byen Christiansfeld, som også kaldes ”Brødremenighedens by”. Christiansfeld er en af de første byer i Danmark, som først blev nøje planlagt og derefter systematisk bygget.

Kommer man ind i den gamle del af byen, ser man, at alle husene er bygget af gule mursten med røde tage og at næsten alle husene har to etager. To parallelle lige gader flankeret af lindetræer og en grøn plads foran kirken udgør centrum for byen.

Christiansfeld blev ramme om Brødremenighedens liv og arbejde. Og byen blev opbygget efter denne kristne retnings menighedsstruktur og principper. En reformatorisk retning udsprunget af 1400tallets Bøhmen, som et oprør mod den katolske kirke. Det kan man for eksempel se i byens plan, i kirkegårdens enkle indretning hvor mænd og kvinder ligger begravet i hver sin side, og i de meget specielle kønsopdelte kollektivhuse kaldet ”korhuse”.

Byen var også usædvanligt velforsynet med skoler, der var private huse tilhørende menighedens medlemmer, og så er der den store kirkesal, som i størrelse kan sammenlignes med flere domkirker.

En by med tysk kristent forbillede

Christiansfeld blev grundlagt i 1773 på jord, som Brødremenigheden eller Herrnhuterne købte af kongen. Han hed Christian, og hvad var mere naturligt end at opkalde byen efter kongen.

Herrnhuterne var dygtige håndværkere og handelsmænd. Brødremenigheden er en kirkelig retning, der kom fra Tyskland og helt oprindeligt fra Bøhmen og Mähren.

Den gamle Brødrekirke begyndte i 1400-tallet, og den fornyede Brødrekirke blev stiftet i 1727. Lederen hed Grev Zinzendorf, en ildsjæl, der mente, at det var vigtigt at kristne levede - også rent fysisk - efter deres overbevisning. Det betød, at man udviklede en særlig struktur i menigheden, hvor familierne levede sammen, mens de ugifte kvinder og mænd levede i korhusene.

So ein Ding

Da man byggede byer som Christiansfeld i både Tyskland, Holland, Polen, England - og også i Amerika, Sydafrika og Caribien, koblede man arkitektur med æstetik og religion. Zinzendorfs vision var, at alle mennesker skulle have mulighed for at høre det kristne evangelium, så man sendte missionærer ud til jordens fjerneste steder og sådan blev Christiansfeld kendt ude i verden.

Grev Zinzendorf besøgte Danmark i 1731 og det medførte dannelsen af Brødresocietet i København. Menigheden havde efterfølgende behov for at opføre en ’koloni’ i Danmark, og da kong Christian den 7. i 1766 sammen med sin livlæge Struense havde besøgt Brødremenighedsbyen Zeist i Holland og set, hvordan denne by var indrettet, baseret på industri og håndværk, havde de allerede tænkt at, ”sådan en by måtte vi også have i Danmark”.

Christiansfeld er den måske bedst bevarede Brødremenighedsby i verden.

Fra kosmos til kaos

Byen fremstår i dag som en gennemført helhed: Kirkepladsen og kirken, det fysiske udtryk for menighedens ordning som troens, religionens og åndens udgangspunkt.

I sammensmeltningen af dagliglivet med åndens liv, skabes det kosmos, som byens og menighedens liv er. Byens centrum er kirkepladsen, og efterhånden som ens blik bevæger sig væk, ser man naturen, for til sidst de fjerne skove.

Denne byplanlægning skulle afspejle livets fuldstændighed og spændvidde fra kultur til natur og fra kosmos til kaos. Inden for menigheden var og er der i øvrigt stadigvæk en stærk gruppeidentitet. Den var bærende i planlægningen og konstruktionen af byen. Overalt i Brødremenigheden kalder man kvinderne for ”søstre” og mændene for ”brødre”.

Grev Zinzendorf blev tidligt overbevist om, at kristendommens altafgørende fokus er den korsfæstede Jesus Kristus. Kristus er menighedens herre, og hvilken bedre måde at synliggøre dette på end at bygge en by, hvor Kristus tydeligt er byens øverste, ligesom han er menighedens øverste.

Dating på kirkepladsen

I Christiansfeld ligger Søstrehuset og Enkehuset mod nord, Brødrehuset mod syd. Før i tiden blev kvinderne og søstrene placeret i kirkens nordside og brødrene i sydsiden - en kønsfordeling som i øvrigt stadig gælder i muslimske moskeer eller ortodokse synagoger.

I midten af byen ligger så kirken og kirkepladsen. Netop omkring kirkepladsen synes tanken tydelig. Før i tiden var det nemlig ikke så enkelt for en ung ugift broder at mødes med en ugift søster. Så kirkepladsen blev et ’uskyldigt’ sted at mødes tilfældigt.

Brødremenigheden var overraskende progressiv på flere områder. Vi ved for eksempel, at allerede meget tidligt i 1722 i den fornyede Brødrekirkes historie fik kvinder plads i det ledende råd og de fleste ledende stillinger blev besat af både en broder og en søster - en rimelig moderne kønskvoteringspolitik, tiden taget i betragtning.

Meget tyder på, at Zinzendorf var påvirket af det 17. og det 18. århundredes mysticisme. Man finder nogle af den utopiske bys egenskaber udviklet i Brødremenighedens byer. Utopien bliver til virkelighed i Christiansfeld. Byen er bygget på baggrund af menneskers tro og overvejelser om sammenhæng mellem det synlige og det usynlige. Byen er vældig synlig, og måske kommer noget usynligt til syne, hvis man bruger øjne og ører.

Håndværk og åndsværk

Brødremenigheden byggede byen Christiansfeld og skabte et sted, hvor håndværkstraditioner, æstetik og god arkitektur går hånd i hånd med en livsanskuelse, der er åben for andre, præget af et tydeligt åndeligt perspektiv. Det håndgribelige fortæller om det uhåndgribelige. Ideen blev til virkelighed, og den ide lever og ånder i Christiansfeld i dag.

Christiansfeld fremstår i dag næsten som da bygningerne blev opført for næsten 200 år siden og en stor del af husene er fredede.

Siden er sidst opdateret: 02.02.2017

Interview med Pastor Jørgen Bøytler

Kommer folk i Christiansfeld mere i kirken, end de gør på Østerbro i København, tror du?

- Jørgen Bøytler: Brødremenighedens medlemmer kommer nok lidt oftere i kirke end gennemsnittet. De fleste medlemmer finder en vigtig del af deres identitet i menigheden, også uden at de nødvendigvis sidder i kirken hver søndag.

Har I kirkelige arrangementer som er specielle for byen?

- Jørgen Bøytler: Menigheden har både ved jul og påske en række specielle gudstjenester, bl.a. såkaldte læse-gudstjenester. F.eks. er der påskemorgen gudstjeneste ved solopgang, der begynder i kirken og slutter ude på kirkegården. Den foregår efter samme mønster som en begravelse, og kommunikerer tydeligt det kristne håb om opstandelse fra de døde.

Lyt til fortælling om Christiansfeld

På oplevelsessitet 1001 fortællinger om Danmark kan du lytte og læse fortællinger fra hele Danmark.


Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vores cookies samler ikke på personoplysninger

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette. Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)