Grønlandsk kulturarv kommer på verdensarvslisten

Verdensarvskomiteen under FN’s organisation for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation (UNESCO) har netop optaget kulturlandskabet Kujataa i Grønland på verdensarvslisten. Dermed har Rigsfællesskabet nu i alt ni steder optaget på den fornemme liste.

I Kujataa kan man komme tæt på storis ved Upernaviarsuk landbrugsstation. Foto: Kenneth Høegh

Det enestående grønlandske landbrugs- og kulturlandskab Kujataa i det sydlige Grønland er netop blevet optaget på UNESCOs verdensarvsliste. 

Dermed kommer det smukke landskab i fint selskab med over 1050 andre kultur- og natursteder i verden, som tæller både Akropolis i Grækenland, Den Kinesiske Mur i Kina, Christiansfeld i Danmark og risterrasserne i Philippinerne.

Verdensarvsområdet dækker et areal på cirka 350 kvadratkilometer - lidt større end øen Als - og området omfatter fem lokaliteter, hvor man blandt andet kan opleve nordboruiner, landbrugsforsøgsstationen i Upernaviarsuk, den monumentale Hvalsø kirkeruin og bispesædet Gardar i Igaliko.

Kulturminister Mette Bock siger:

”Hvor er det en skøn sommernyhed, at Kujataa er blevet optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Stort tillykke til Grønland og resten af Rigsfællesskabet. Vi har utrolig meget at byde på, når det gælder smuk natur og kulturlandskaber både i Grønland og i Danmark. Det er vigtigt både for turismen, men også et rigtig godt og anerkendende skulderklap til alle, der har arbejdet ihærdigt for dette resultat gennem mange år.”

Beslutningen om at optage Kujataa på verdensarvslisten blev truffet på UNESCOs verdensarvskomites årlige møde, der i år fandt sted i Kraków i Polen. 

Grønlands kulturminister Doris Jacobsen siger: 

”Jeg er stolt over, at UNESCOs verdensarvskomite har anerkendt de helt unikke værdier, der findes i Sydgrønland ved at optage området på verdensarvslisten. Med indskrivelsen har Grønland nu to områder på UNESCOs verdensarvsliste. Dette er af stor betydning for den grønlandske kulturarv, men også for turismen. Arbejdet har været længe undervejs og der er kommet nye krav til, nye udfordringer og nye aktører. Jeg vil gerne takke alle, der har ydet en indsats i det store arbejde, og jeg glæder mig til at følge med i det videre forløb.”

Borgmester Kiista P. Isaksen i Kujalleq Kommune siger: 

”Jeg er umådelig stolt over at vore forfædre og vi, der lever i dag, igennem mere end 1000 år har formået at passe godt på beviserne for, at vort land, udover vore fastboende forfædre, også har lagt jord til nordboerne. 

Kommune Kujalleq har i samarbejde med selvstyret og kulturministeriet arbejdet målrettet i flere år for at få Kujataa, vores landbrugs- og nordbokultur, anerkendt som verdensarv, dels for at sikre fremtidig bevarelse af de unikke områder og dels for at få løftet vores kommune og tiltrække flere turister samt fastholde og tiltrække nye indbyggere. Verdensarvsprædikatet er jo et internationalt kvalitetsstempel, og anerkendelsen viser både turister og os selv, at vores landsdel indeholder enestående kulturlandskaber, som er værd at besøge.”

Verdensarvskomiteen har i deres overvejelser blandt andet lagt vægt på, at landskabet mellem Davisstrædet og indlandsisen rummer usædvanligt velbevarede ruiner efter nordboernes beboelser og genoptagelsen af livsformen med det moderne landbrug, som inuit påbegyndte i 1700-tallet. 

Fakta om nordboere og inuitter

Verdensarvsområdet, som dækker et areal på knap 350 kvadratkilometer, omfatter fem lokaliteter, der rummer hele spektret af nordboruiner, herunder den monumentale Hvalsø kirkeruin, bispesædet Gardar i Igaliko, moderne inuit fåreholdersteder og landbrugsforsøgsstationen i Upernaviarsuk.

Det er tydeligt i landskabet i dag, at de lokaliteter Erik den Røde, der blev dømt fredløs i Island i 900-tallet og drog til Grønland, og hans folk befolkede, er de absolut bedst egnede landbrugsområder – også den dag i dag. Derfor kan man i dag opleve landskabet, som det har set ud på nordboernes tid – dog med den forskel, at bygninger og maskiner i dag er moderne. 

Uden supplering med føde fra jagt på havpattedyr som sæler og hvaler var det dog ikke gået, og derfor har placeringen ved fjordene haft stor betydning for landbrugskulturen i det sydlige Grønland. 

Læs mere om Kujataa

Læs mere om Rigsfællesskabets verdensarvssteder

Yderligere oplysninger:

Kulturministeriets pressetelefon: 22 76 51 16
Chefkonsulent Bolette Lehn Petersen, Slots- og Kulturstyrelsen, tlf.: 33 74 52 44, blp@remove-this.slks.dk 
Souschef Anja Jochimsen, Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, tlf.: +299 27 74 86, anjo@remove-this.nanoq.gl 
Konst. Kommunaldirektør Kenneth Høegh, Kujalleq Kommune, tlf.: +299 56 56 04, keho@remove-this.kujalleq.gl 

Siden er sidst opdateret: 10.07.2017


Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vores cookies samler ikke på personoplysninger

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette. Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)