Kold krig

25 fortællinger fra Den Kolde Krig

Kulturstyrelsen har udpeget 25 koldkrigsfortællinger, der rummer interessante anlæg og tegner væsentlige historier om forsvaret og den civile beskyttelse under Den kolde krig. De 25 fortællinger indeholder blandt andet bunkers, depoter, tårne, radarer, kaserner, øvelsesterræn, flyve- og flådestationer. Mange anlæg har tidligere været hemmelige, camouflerede og utilgængelige. Der er alt fra brutal betonarkitektur, til sindrige stålkonstruktioner og elementære elementbyggerier.

Efter Den Kolde Krigs endelige afslutning i 1991 er mange bygninger og anlæg blevet overflødige, og der er sket store forandringer af det militære beredskab og den civile beskyttelse.

Kulturstyrelsen har derfor vurderet, at der var hastende behov for at udpege nogle karakteristiske anlæg, der fortæller om totalforsvaret og de mange mærkværdige funktioner, som kendetegnede totalforsvaret under Den kolde krig.

De udpegede anlæg er ikke fredede. Kulturstyrelsen vil de kommende år samarbejde med ejerne, kommunerne og de lokale museer for at sætte fokus på de kulturhistoriske, arkitektoniske og miljømæssige værdier og diskutere mulighederne for bevaring gennem f.eks. kulturmiljøarbejde, lokalplanlægning, genanvendelse, adgang og formidling.

Totalforsvar af Danmark

Under Den kolde krig opbyggede staten et komplekst totalforsvar, som havde kriseplaner for alle samfundets nøglefunktioner. Det var et kolossalt militært og civilt beredskab, hvor flyvevåbnet, søværnet, hæren, NATO, hjemmeværnet, civilforsvaret, politiet og de civile myndigheder havde hver deres opgaver.

I fredstid blev kommandovejene øvet utallige gange, så man var sikker på, at totalforsvarsplanerne var realistiske og tog højde for alle indbyggere. Landet skulle forsvares, reserven mobiliseres og borgerne beskyttes.

Udpegningen tager udgangspunkt i ca. 1.400 statslige og statsstøttede anlæg fra Den Kolde Krig, som tilsammen udgør op mod 18.000 bygninger. Arbejdet bygger på eksisterende viden og afspejler det nuværende forskningsniveau. Anlæggenes konstruktion og arkitektur har tydeligvis ikke været nøjere undersøgt i den hidtidige koldkrigsforskning, som mere har beskæftiget sig med politisk-diplomatiske problemstillinger, græsrodsbevægelser og biografiske fortællinger.

Mere viden søges

Vi savner derfor meget viden, som kan understøtte forståelsen af anlæg i alle dele af totalforsvaret. Det betyder blandt andet, at det lokale civile område ikke er særlig godt belyst og repræsenteret i udpegningen.

Det er håbet, at historien om Den kolde krig og anlæggene kan give borgerne større forståelse for den lokale kulturarv. De 25 koldkrigsområder har også stort turistpotentiale. Både i EU og omkring Østersøen er der initiativer i gang for at fremme koldkrigsturismen.

Flådestation Frederikshavn Våbenarsenalet i Elling Brændstofforsyningen ved Gadholt og Understed Regeringsanlægget i Rold Skov NATOs hovedkvarter i Finderup Forsvaret hovedkvarterer i Karup og Aarhus Militærnægterlejren i Kompedal NATOs støttedepoter i Klosterheden, Jerup og Esbjerg Hjemmeværnskolen i Nymindegab Øvelsesterrænet ved Oksbøl Flyvestation Skrydstrup Kommunale kommandocentraler i Odense, Skanderborg og Hadsund Langelandsfort og overvågningen af Storebælt Depotområdet ved Jyderup Antvorskov Kaserne Civilforsvarets kaserne i Næstved Luftrumsovervågning ved Stensved og Skovhuse Luftmeldeposter på Vestsjælland med varslingscentral i Nykøbing F. Stevnsfort og overvågningen af Øresund Københavns luftforsvar ved Ejby og Sigerslev Storkøbenhavns beredskab Sjælsmark Kaserne Civilforsvarets mobiliseringsdepot i Esbønderup Efterretningsvæsenets lytteposter ved Dueodde og Sandagergård Bornholms Værn
Siden er sidst opdateret: 03.06.2016

Kontakt

Morten Stenak
33 74 51 21

Køb bogen "KOLD KRIG"

Køb bogen "KOLD KRIG - 33 fortællinger om Den Kolde Krigs bygninger og anlæg i Danmark, Færøerne og Grønland". 1. reviderede udgave 2014. Pris: kr. 199.- inkl. moms.
Skriv en email til bygogplan@remove-this.slks.dk og oplys navn og adresse.

Læs bogen i PDF-format her

Deltagere i projektet

Udpegningen er foretaget af en arbejdsgruppe under ledelse af Kulturstyrelsen med deltagelse af:

  • Forsvarsministeriet
  • Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste
  • Beredskabsstyrelsen
  • Østsjællands Museum (Stevnsfort)
  • Øhavsmuseet (Langelandsfort)
  • Ejbybunkeren, Oplevelsescenter Vestvolden
  • Statens Forsvarshistoriske Museum (nu Nationalmuseet)
  • Arkæolog Svend Erik Albrethsen
  • The Baltic Initiative and Network

Grønlands Nationalmuseum og Færøernes Landsarkiv har også deltaget i arbejdsgruppen som kongerigets nordatlantiske koldkrigsekspertise og parallelt hermed er udpeget seks områder i Grønland og to i Færøerne.

Læs mere...

Den Kolde Krigs anlæg findes stadig overalt. De skjuler sig ofte under jorden eller i kældre og spænder fra forladte bunkers til operative baser. Nogle radarer og udkigstårne kendes som lokale pejlemærker i landskabet, mens andre er hemmelige eller næsten usynlige. Den Kolde Krigs bygninger blev ofte opført som samlesæt og elementbyggeri, ligesom samtidens velfærdsbyggeri.

Hent baggrundsnotatet "Den Kolde Krigs anlæg"

Hvornår var Den Kolde Krig?

Den Kolde Krig begyndte i 1945 da 2. Verdenskrig sluttede. De følgende år valgte Danmark gradvist side i den gryende Øst-Vest-konflikt og cementerede allianceforholdet ved sin indtræden i NATO i 1949.

 

Den Kolde Krig sluttede i 1989 ved Berlinmurens fald. Tegningen af en ny verdensorden uden jerntæppe og våbenkapløb blev dog først helt tydelig i 1991 ved Sovjetunionens sammenbrud.


Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accept af cookies

På slks.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra slks.dk.

Læs mere om cookies: Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)