Bevaringsværdige bygninger

I 1997 fik bygningsfredningsloven et kapitel om bevaringsværdige bygninger. Bevaringsværdige bygninger, er bygninger med særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter af regional eller lokal betydning. Ansvaret for udpegning af bevaringsværdige bygninger ligger hos kommunerne.  

Ifølge bygningsfredningslovens § 17 er en bygning først bevaringsværdig, når den er optaget i kommuneplanen eller i en bevarende lokalplan. I enkelte tilfælde kan en ældre byplanvedtægt eller en tinglyst bevaringsdeklaration også være grundlaget for udpegningen, jf. planlovens § 15. En udpegning af en bygning som bevaringsværdig omhandler alene bygningens ydre.  

I princippet kan en kommune udpege bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen eller i en bevarende lokalplan uden forudgående undersøgelse eller ved at bruge andre vurderingsmetoder. Men i praksis er langt de fleste udpegninger af bevaringsværdige bygninger sket på grundlag af en SAVE-registrering, der har været det dominerende metodiske grundlag for vurdering af bevaringsværdien siden ca. 1990.  

Slots- og Kulturstyrelsen kan ligeledes udpege bygninger som bevaringsværdige, jf. bygningsfredningslovens § 19. Retsvirkningerne af styrelsens udpegning af bevaringsværdige bygninger er de samme som ved kommunalbestyrelsens udpegning i kommuneplanen. I særlige tilfælde kan styrelsen dog beslutte, at udpegningen skal have retsvirkning som en lokalplan efter planloven. Dette betyder, at nedrivning, ombygning og andre ændringer af bygningen ikke må ske uden kommunalbestyrelsens tilladelse.

Læs hele bygningsfredningsloven og planloven hos Retsinformation

Bygningsfredningsloven

Planloven

Støtte til bygningsfornyelse

Hvert år fordeler Socialministeriet en tilskudspulje til kommuner, som ønsker at støtte byfornyelsesprojekter. Hver kommunes andel af puljen fastsættes af Socialministeriet efter objektive kriterier, der afspejler den enkelte kommunes behov for bygningsfornyelse. De kommuner, der bruger af tilskudspuljen skal bidrage med et tilsvarende kommunalt tilskud. Staten og kommunen betaler således hver halvdelen af tilskuddet. 

Kommunens kan på denne måde yde støtte til bygningsfornyelse af ejerboliger og andelsboliger, herunder bevaringsværdige bygninger. Kommunen kan vælge at nedsætte et bygningsforbedringsudvalg, der helt eller delvis kan administrere tilskudsordningen, jf. byfornyelseslovens kap 4. Bygningsforbedringsudvalget udpeges af kommunalbestyrelsen og består af fem medlemmer, hvoraf den ene repræsenterer bevaringsinteresserne. Tilskud til fredede og bevaringsværdige ejerboliger og andelsboliger kan udgøre op til en tredjedel af de støtteberettigede ombygningsudgifter, jf. byfornyelseslovens § 28. Kommunen kan tildele tilskud til bevaringsværdige bygninger, der er udpeget i kommuneplanen og lokalplan. Men hvis udpegningen ikke har fundet sted endnu, betragtes bygninger også som bevaringsværdige, hvis de har fået tildelt en bevaringsværdi fra 1 til 4 i kommuneatlasset, eller ved en konkret SAVE-vurdering af kommunen.  

Læs mere om støtte til bygningsfornyelse hos Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter:

Bygningsfornyelse

Energiforbedring

I bygningsreglementet – en bekendtgørelse, som uddyber reglerne i byggeloven – oplistes en række krav til energioptimering af bygninger. Der gælder særlige fritagelsesbestemmelser fra energikravene for fredede og bevaringsværdige bygninger. Herudover kan kommunen benytte byggelovens § 22 til at dispensere fra gennemførelse af visse arbejder, såfremt arkitektoniske hensyn taler herfor.  

Selvom bevaringsværdige bygninger er fritaget for energikravene er der mange penge at spare ved at mindske klimaskærmens varmetab og forbedre de tekniske installationer. Mange tiltag kan udføres uden at kompromittere bygningens bevaringsværdier, men der kræver råd og vejledning.  

Læs mere i energiguiden fra Bygningskultur Danmark:

Energiguide

Nedrivning

En ejer af en bevaringsværdig bygning må ikke nedrive den uden foregående offentlig bekendtgørelse, jf. bygningsfredningslovens § 18. Nedrivningsanmeldelsen skal bekendtgøres i 4-6 uger, så offentligheden har mulighed for at fremsætte indsigelser. Kommunen kan også selv nedlægge forbud mod nedrivningen efter planlovens § 14. Nedrivningsforbuddet gælder et år, som kommunen kan bruge på at udarbejde en lokalplan, der sikrer bygningens bevaring.

Siden er sidst opdateret: 10.12.2015

Kontakt

Lisbeth Øhrgaard
33 74 51 22
Morten Stenak
33 74 51 21

SAVE-vejledning

Kortlægning og registrering af byers og bygningers bevaringsværdi. Ny vejledning er udgivet af Kulturarvsstyrelsen 2011.

Hent publikationen


Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accept af cookies

På slks.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra slks.dk.

Læs mere om cookies: Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)