Top 10 - Årets fund 2016

Sølvsmykker i en barnegrav. Danmarks ældste huskatte. "The missing link" mellem vikingetidens og middelalderens skibsfart. Og en fællesgrav med teenagere. I løbet af 2016 har arkæologerne ved de danske museer gjort flotte, store og makabre fund i den danske muld eller på havets bund, og det er, nu hvor året går på hæld, igen blevet tid til den traditionelle top 10 over de mest interessante fund, der er gjort i løbet af kalenderåret 2016.

Listen, der ikke er prioriteret, er udarbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen på baggrund af museernes indberetninger af fund. Betingelserne for at være med på listen er, at fundet kommer fra en ny arkæologisk udgravning, og/eller at der er tale om naturvidenskabelige undersøgelser, der tilfører betydelig ny viden til arkæologien.

Huskatte fra romertiden

Romerne indførte katten til Europa. Den kom siden til Danmark i 1. årh. e.Kr. Illustration Sune Elskær.

Under udgravninger i Aalborg har arkæologer fundet en stor boplads fra ældre jernalder. På grund af de meget gode bevaringsforhold i området har de nordjyske arkæologer kunnet finde dyreknogler og -tænder, som man normalt ikke ser så velbevaret.

Opsigtsvækkende er især fundet af to katte, der kan dateres til første århundrede e.Kr. ud fra den kontekst, som de er fundet i. Knoglerne er i øjeblikket ved at blive kulstof 14-dateret, og bekræfter de naturvidenskabelige analyser dateringen, så er der tale om de ældste fund af huskatte i Danmark. Kattene må være kommet til området fra Romerriget. Netop Limfjorden har udgjort en central færdselsåre i jernalderen, hvor våben, luksusvarer, ideer og ”eksotiske” dyr kunne spredes fra Vesteuropa. 

Hvorvidt disse to katte har været kæledyr eller nyttedyr, ved vi ikke, men katte har ganske givet været velkomne hjælpere til at jagte mus på gårdene i det nordjyske.

De arkæologiske undersøgelser, der blev foretaget at Nordjyllands Historiske Museum, var foranlediget af byggeriet af det nye universitetshospital i Aalborg Øst. Udgravningerne blev finansieret af Region Nordjylland, mens de efterfølgende zooarkæologiske analyser blev finansieret af Slots- og Kulturstyrelsen.

Disse analyser er netop afsluttet, og det er ikke kun katte, de nordjyske arkæologer har fundet. Knogler fra kvæg, får/ged og hest giver et billede af, hvordan jernalderens dyrehold så ud, ligesom man også har fundet mange fiskeknogler.

Læs mere

Nordjyllands Historiske Museum

Kontakt

Nordjyllands Historiske Museum:
Museumsinspektør Niels Haue, niels.haue@remove-this.aalborg.dk, tlf. nr. 25 19 74 36
  

Masser af grave i det ældste Odense

Udgravning af fællesgrav. Foto: Odense Bys Museer

300 grave – herunder en fællesgrav med teenagere. Og den ældste kendte bispegrav i landet. Det er blot nogle af de fund, som arkæologer fra Odense Bys Museer de senere år har udgravet i Odenses middelalderlige bykerne.

Udgravningerne har betydet, at man nu kan kortlægge væsentlige dele af det gejstlige område i det ældste Odense. Og flere af undersøgelsernes resultater har været ganske drabelige. Ikke mindst da man opdagede, at den gamle kirkegård var væsentligt større, end man hidtil har antaget. Der er fundet op til 300 tidligere ukendt grave, der kan dateres tilbage til omkring 1100-tallet og frem.

Blandt andet er der udgravet en fællesgrav med fem skeletter af unge mennesker mellem 8-10 år og 15-20 år. At fem unge mennesker er blevet lagt i graven på samme tid kan vidne om, at pesten var kommet til Fyn. For at undgå smitte var det nødvendigt at få de døde begravet hurtigt. Bronzenåle, der er fundet i graven, indikerer, at de døde har været svøbt i ligklæder, da de blev begravet.

I den gamle Albani Kirkes midtskib har arkæologer desuden udgravet en frådstenskiste, der viste sig at indeholde resterne af den ældste kendte bispegrav i Danmark. Graven indeholdt også et fornemt nadversæt i sølv, som indikerer, at den gravlagte kan være Biskop Eilbert, der blev ordineret til Fyn fra Hamborg-Bremen i 1048. Eilbert døde i 1072, da Svend Estridsen regerede Danmark.

De arkæologiske udgravninger er foretaget af Odense Bys Museer i samarbejde med Partnerskabet bag ”Fra gade til By, som udgøres af Realdania og Odense Kommune.

Læs mere

Odense Bys Museer

Kontakt

Odense Bys Museer:
Udgravningsansvarlig Mikael Manøe Bjerregaard, mimb@remove-this.odense.dk, tlf. 24 88 19 14
      

Helleristningsfelt med vokseværk

Helleristningsskib fra Madsebakke. Foto: Bornholms Museum

Arkæologiske undersøgelser i 2015 og 2016 har betydet, at Danmarks største og mest berømte helleristningsfelt, Madsebakke på Bornholm, nu er blevet endnu mere omfangsrigt. I alt er der dukket syv nye skibe op på klipperne ved Allinge. Et af de nye skibsmotiver er endda det største på hele lokaliteten.

Helleristninger er motiver, der er ridset, hugget eller på anden vis præget i klipper eller store sten. Man har tidligere kendt til 14 skibsmotiver på Madsebakkes klippesten. Fundet af de syv tidligere ukendte skibe kan give nye muligheder for at tolke betydningen af skibene, der på dansk grund næsten udelukkende er fundet på Bornholm.

Skibene, der kan dateres til den yngre halvdel af bronzealderen (ca. 1100-500 f.Kr.), bliver ofte tillagt en religiøs og kosmologisk betydning, hvor man forestiller sig, at skibet hver nat har fragtet solen fra vest til øst for, at solen så igen kan stå op hver morgen – trukket af en usynlig hest. På denne måde er der en mytologisk samhørighed mellem skibsafbildningerne og den berømte Solvognen fra Trundholm Mose, hvor solen bliver trukket af en hest.

De syv skibe er fremkommet ved hjælp af ret forskellige teknikker: De første nye skibe blev således spottet, da lyset fra den lavtstående sol stod helt rigtigt på klipperne, mens en digital 3D-registrering af hele området førte til, at man opdagede de sidste bronzealderskibe.

Ud over skibsmotiver er der tidligere fundet geometriske figurer og skåltegn på Madsebakke.

Læs mere

Bornholms Museum

Kontakt

Bornholms Museum:
Arkæolog Michael S. Thorsen, mst@bornholmsmuseum.dk, tlf. nr. 61 39 04 26
  

Skandinaviens ældste plankeveje

Den 4.600 år gamle plankevej. Foto: Museum Østjylland

Ved Kastbjerg Å syd for Mariager Fjord har arkæologer fra Museum Østjylland fundet resterne af den ældste plankebyggede vej i Skandinavien. Vejanlægget – som er ét af 10 større eller mindre vejforløb inden for blot 50-60 meter – har vist sig at stamme helt fra bondestenalderen og er dermed op mod 1.000 år ældre end tidligere fundne plankebyggede veje i Danmark.

Oprindeligt troede man, at de 10 veje, der gemte sig 1-2 meter under jordoverfladen, alle stammede fra jernalderen, men takket være en kulstof 14-datering har man nu fastslået, at de velbevarede planker, der er blevet brugt til en af vejene er 4.600 år gamle.

Og under denne vej er der endda fundet spor efter et endnu ældre anlæg: Et næsten fem meter bredt vejforløb af svære tømmerplanker, der er blevet hugget til med en flintøkse. Dette anlæg er dog endnu ikke dateret.

Udgravningerne er til dels finansieret af Slots- og Kulturstyrelsen og af Naturstyrelsen, der arbejder med at genslynge Kastbjerg Å. Det nye å-slyng vil virke drænende på jorden, hvor de mange velbevarede trægenstande er fundet. Hvis de fugtige tørvelag i jorden tørrer ud, vil trævejene og trægenstandene gå tabt. Derfor har Museum Østjylland haft travlt med udgravningerne.

Blandt de øvrige anlæg ved Kastbjerg Å er der fundet vejanlæg af både sten, tømmer og flettede grenmåtter, og vejene vidner om trafik på stedet helt fra stenalderen og op til vikingetiden, ligesom de kan give arkæologerne ny viden om de forskellige vejtyper og – konstruktioner. Der er desuden fundet adskillige genstande – køllehoveder, vogndele og træspader – under udgravningerne.

Læs mere

Museum Østjylland

Kontakt

MuseumØstjylland:
Museumsinspektør Benita Clemmensen, bc@remove-this.museumoj.dk, tlf. nr. 87 12 26 34
  

Barnegrav med rige gravgaver

Et røntgenfoto afslører en sølvfibel og nogle af de mange perler i den rige barnegrav. Foto: Vendsyssel Historiske Museum

En værdifuld sølvfibel, en imponerende perlekæde med over 50 perler af rav og glas samt to små, fine bægre. Sådan lyder den fornemme liste over de gaver, en lille pige havde fået med sig i graven for næsten 2000 år siden i Nordjylland.

De fine gaver indikerer, at der har været tale om en rig familie, som har begravet barnet; måske der har været tale om en høvdings eller en storbondes datter. Det er sjældent, at man finder denne slags grave i området, og fundet kan kaste lys over et ofte overset element i oldtidens samfund, børnene.

Det exceptionelle fund er gjort af arkæologer fra Vendsyssel Historiske Museum, da der blev udgravet forud for etableringen af Brønderslevs nordre omfartsvej. Der er desværre ikke bevaret knoglemateriale i den ellers indholdsrige kiste, så det har ikke været muligt for arkæologerne at fortælle mere om den gravlagte. Ud fra gravgaverne kan man dog datere graven til cirka 250 år e.Kr.

Graven blev fundet i et rigt fortidslandskab med spor efter menneskelig aktivitet fra hele oldtiden. Der er gjort fund fra både sten-, bronze- og jernalder på blot én hektar, og udgravningerne har således belyst centrale aspekter af Vendsyssels fortid. Især blev der fundet mange velbevarede spor efter huse fra både bronze- og jernalder. De gode bevaringsforhold har betydet, at arkæologerne har kunnet studere husenes indretning og funktion. Her har man også fundet en meget sjælden ovn til at brænde keramik i. Ovnen stammer fra århundrederne før Kristi fødsel og har givet en ny viden om teknologi og knowhow i jernalderen.

Læs mere

Vendsyssel Historiske Museum

Kontakt

Vendsyssel Historiske Museum:
Museumsinspektør Jeppe Boel Jepsen, jbj@vhm.dk, tlf. nr. 30 38 86 15
Museumsinspektør Sidsel Wåhlin, sw@vhm.dk, tlf. nr. 30 38 86 22
    

Vrag på dybt vand

Undervandsudgravning af skibsvraget. Foto: Vikingeskibsmuseet i Roskilde

Et unikt fund af et skibsvrag fra omkring år 1250 kan være en vigtig brik i historien om dansk skibsfart.

I forhold til vikingetidens elegante og udsmykkede skibe er fokus i middelalderen på, at skibene skal være så effektive og billige som muligt. Dette indikerer, at man nu har en mere pragmatisk tilgang til skibsbyggeriet, hvor handel og driftsøkonomi er i centrum, og hvor det derfor har været vigtigt med en stor laste-kapacitet.

Skibet har været et mellemstort fragtskib til brug ved kystnær varetransport. De bevarede dele af skibet er 10 meter i længden og ca. 2,5 meter i bredden, men endnu er det for tidligt at sige, præcis hvor stort skibet har været. Det vil nærmere undersøgelser sandsynligvis kunne afsløre.

Da skibsvraget ligger, hvor Storstrømsbroen skal placeres, har man været nødt til at bjærge hele skibet, så man ikke forsinker byggeprocessen. Og det at kunne studere skibsvraget i sin helhed kan også give arkæologerne ny viden om dette ”missing link” i skibshistorien. Blandt andet skal hele skibsvraget 3D-skannes.

Læs mere

Vikingeskibsmuseet

Kontakt

Vikingeskibsmuseet:
Museumsinspektør Morten Johansen, mj@vikingeskibsmuseet.dk, tlf. nr. 46 30 02 82
  

Sjælden massegrav viser kontakt mellem Limfjorden og Wales

Arkæolog Kaare Gyldenløve under udgravningerne. Foto: Vesthimmerlands Museum

Vest for Aars stødte arkæologer i forbindelse med etableringen af en omfartsvej på et unikt anlæg i Danmark, en såkaldt timber circle – sporene af seks store stolper, der har dannet en ring om en dyb grav i midten. De seks store stolper har ganske givet båret et tag, der har dækket gravanlægget.

Graven var konstrueret som en skaktformet nedgravning, der var ca. én meter i diameter og 175 cm dyb. På bunden af den brønd-lignende grav, der har været foret med store sten, er der fundet en stor mængde brændte knogler, som indikerer, at man har brugt hullet som en slags massegrav, hvor man har nedkastet resterne af kremerede mennesker og dyr. I anlægget fandt man desuden en ildskørnet flintdolk, tre ildskørnede pilespidser og det meste af mindst to lerkar. På grund af lerkarrene, der tilhører den såkaldte klokkebægerkultur, kan arkæologerne datere graven til slutningen af bondestenalderen.

Sådanne timber circles er meget sjældne, og der findes kun et fåtal kendte lokaliteter i Europa. Faktisk skal man helt til Sarn-y-Bryn-Caled i Wales for at finde et lignende anlæg. De to gravanlæg ligner hinanden så meget, at arkæologerne fra Vesthimmerlands Museum, der stod for udgravningen, ikke er i tvivl om, at der må have været en forbindelse mellem Limfjordsområdet og De Britiske Øer for ca. 4.000 år siden.

I 2015 blev der blot 4-500 meter fra det runde gravanlæg udgravet en boplads, som også kan dateres til denne tid. Det er muligt, at beboerne herfra har været brugerne af denne timber circle.   

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Kontakt

Vesthimmerlands Museum:
Museums­inspektør og forskningschef Bjarne Nielsen, bhn@vmus.dk, tlf.nr. 61 42 60 80
  

Palisadeanlæg fra bondestenalderen

Palisadeanlægget fremstår i dag blot som stolpehuller i jorden. Foto: RoMu

Syd for Frederikssund har arkæologer fra ROMU udgravet et enormt palisadeanlæg, der stammer fra den mellemste del af bondestenalderen (2800-2600 f.Kr.). Anlægget er en oval konstruktion af fire kraftige palisadehegn placeret uden på hinanden. De mere end 1500 tilhuggede stolper, der har udgjort de fire palisader, har indhegnet et område på omkring 20-30.000 m2 – eller 3-5 fodboldbaner. Den sydligste del af konstruktionen strækker sig uden for det undersøgte område, så det er endnu usikkert præcist hvor stort arealet er.

Udgravningerne har fundet sted som forberedelser til det forestående anlægsarbejde i forbindelse med en ny bro over Roskilde Fjord, der skal forbinde Frederikssund og Hornsherred.

Fundet af anlægget har betydet, at arkæologer for første gang har kunnet udfærdige en nærmest fuldstændig konstruktionsmæssig dokumentation af et palisadeanlæg af denne type på Sjælland. De fire palisaderækker tolkes som værende opført over en relativ kort periode, således at de formodentlig alle har stået samtidig.

Præcis hvad det store palisadeanlæg har været brugt til, er dog stadig uopklaret. Denne type anlæg bliver ofte tolket som samlingspladser, der er blevet anvendt til udførelse af rituelle eller ceremonielle aktiviteter. Man har dog ikke fundet genstande efter sådanne aktiviteter ved anlægget syd for Frederikssund. Et stort antal åbninger i palisadehegnene antyder, at adgang til det indhegnede område har spillet en rolle i brugen af pladsen. Anlæggets form og konstruktion giver ingen indikation af en anvendelse som forsvarsværk i stenalderen.

Læs mere

ROMU

Kontakt

ROMU:
Museumsinspektør Palle Ø. Sørensen, palleos@romu.dk, tlf.nr. 22 92 68 58
Arkæolog Emil Winther Struve, emilst@romu.dk, tlf.nr. 21 49 46 28
  

Parterede dyr i graven

Den stendækkede grav med et halvt får i hver ende. Foto: Kroppedal Museum

I løbet af sommeren 2016 stødte arkæologer fra Kroppedal Museum på et ganske specielt fund. På en mindre gravplads med otte jordfæstegrave fra ældre romersk jernalder (1-160 e.Kr.). To af gravene var såkaldte bådgrave, hvor den afdøde er blevet gravlagt i en båd eller dele af en båd. Og en af disse to grave – i begge tilfælde kvindegrave - vidnede om en ganske dramatisk gravskik: Kvinden var nemlig begravet med to særlige dyreofre, et får og en høne. Dyrene var blevet hugget i to halvdele, hvorefter et halvt får og en halv høne var blevet placeret i hver sin ende af graven, der var dækket af store sten.

Gravens knogler – både menneskeknoglerne og dyreknoglerne - er ualmindelig velbevarede. Menneskeknoglerne vil derfor i den nærmeste fremtid indgå i større DNA-forskningsprojekter, mens dyreknoglerne nu vil blive undersøgt for snitspor og slagtespor.

Med i graven havde kvinden desuden fået flere dragtsmykker: fibler, hårnål, kniv, og beslag. Det er ud fra disse genstande, at arkæologerne har kunnet bestemme, at graven stammer fra de første ca. 150 år e.Kr. Fundet er en sjælden kilde til jernalderens gravritualer på den københavnske Vestegn. Gravskikken – hvad angår kombinationen af bådgrave og dyreofringer – ser man i Danmark normalt ellers først senere i jernalderen og i vikingetiden.

Det spektakulære fund blev gjort, da Kroppedal Museum foretog en prøvegravning på vegne af Glostrup Kommune, der planlægger yderligere bebyggelse i Hvissinge-kvarteret.

Læs mere

Kroppedal Museum

Kontakt

Kroppedal Museum:
Museumsinspektør Linda Boye, linda.boye@kroppedal.dk, tlf. nr. 43 30 30 10
  

Stenbygget vandmølleanlæg i ny energipark

Møllekanalen under udgravning. Foto: Museum Nordsjælland

I arbejdet for at sikre fremtidens energiproduktion har Museum Nordsjælland foretaget udgravninger til den nye klima- og energipark Solrødgård ved Hillerød. Her er arkæologerne stødt på et af fortidens vigtige energi-anlæg: en stenbygget vandmølle fra 1600-tallet.

Vandmøllen var i brug frem til starten af 1800-tallet, hvor den blev opgivet. Ganske opsigtsvækkende har man valgt ikke at placere møllen direkte ned til et naturligt vandløb. I stedet har man fundet en møllekanal, der har ført vandet frem til møllen og væk igen. I tilknytning til anlægget har man også fundet en smedje. Møllen har været en del af et større bygningskompleks med herregård, ladegård og altså vandmølle.

Den stenbyggede vandmølle har haft en træbygget forgænger, som blev bygget i midten af 1500-tallet. Udgravningerne af de to vandmøller har givet en masse ny viden omkring opbygning og konstruktion af vandmøller i renæssancen. Det hører nemlig ikke til den arkæologiske hverdag at finde den slags anlæg. Begge vandmøller ser ud til at være opført ud fra nogle af de samme grundprincipper, såsom møllekanalernes størrelse og udformning. Under udgravningerne har man desuden afdækket både kælder, brandlag, brønde, ovne, kanaler og andre konstruktioner.

Møllen er tillige nævnt i de historiske kilder, og de arkæologiske udgravninger har derfor været med til at skabe en fortælling om Favrholm Ladegårdsmølle – som stedet hedder i historiebøgerne – hvor ting og tekst kan skabe et mere retvisende helhedsbillede af fortidens vandmølleanlæg.

Læs mere

Museum Nordsjælland

Kontakt

Museum Nordsjælland:
Museumsinspektør Esben Aarsleff, eaa@museumns.dk, tlf. nr. 61 81 58 20
  

Siden er sidst opdateret: 03.01.2017


Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accept af cookies

På slks.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra slks.dk.

Læs mere om cookies: Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)