Top 10 - Årets fund 2015

Magiske besværgelser på en beskyttende amulet. Moselig og hundeofringer. Et kæmpe hus fra stenalderen og flere unikke fund af blandt andet bronzeøkser og sølvsmykker. Igen i år har arkæologerne gjort spektakulære og flotte fund i den danske muld eller på havets bund - og igen i år præsenterer vi her en top 10 over de mest interessante fund, der er gjort i løbet af 2015.

Listen, der ikke er prioriteret, er udarbejdet af Kulturstyrelsen på baggrund af museernes indberetninger af fund. Betingelserne for at være med på listen er, at fundet tilfører betydelig ny viden og kommer fra en ny udgravning.

Kæmpe stormandsgård fra bondestenalderen

Resterne af Vinge-huset set fra vest i cirka 50 meters højde. Foto: Martin Hamberg. Billedredigering: Jens Winther Johannsen.

For omkring 4000 år siden lå en monumental stormandsgård, der hvor den nye by Vinge er ved at vokse frem. Det to-skibede langhus, der blev fundet ved en arkæologisk undersøgelse forud for etablering af Vinge Station, var imponerende 45,50 meter langt og syv meter bredt og havde således lige knap 320 m2 under sit tag. Husets udformning samt fund af bl.a. fladehuggede pilespidser viser, at det skal dateres til den sidste del af bondestenalderen. Huset hører til blandt de tre største huse fra denne periode.

Huset er ualmindeligt velbevaret med stolpehuller fra de tagbærende stolper, vægstolper, indgange og skillevægge. Dertil fandtes resterne af et jordgulv i en forsænkning i husets østlige ende. Her har man sandsynligvis haft husdyr og opmagasinering af korn, mens den vestlige ende bestod af mindst tre rum, der var indrettet til beboelse.

At huset er så velbevaret, skyldes formentlig, at det har været en meget kraftig konstruktion. Størrelsen på huset samt dets beliggenhed højt på et let skrående plateau har betydet, at det har kunnet ses på lang afstand. Huset skal formentlig sættes i relation til en smuk forarbejdet flintdolk samt fire såkaldte skeskrabere, som blev ofret i en lille sø godt 200 meter nord for huset i samme periode. 

Husets indretning svarer til andre huse fra bondestenalderens slutning, men dets monumentale størrelse og beliggenhed viser, at dets beboere var særligt betydningsfulde. Her har formentlig boet en stormand og hans familie. Vinge-huset er dermed indikation på, at en ny samfundselite var ved at vokse frem i slutningen af bondestenalderen.

Læs mere

Roskilde Museum

Kontakt

Roskilde Museum:
Arkæolog Jens Winther Johannsen, jenswj@remove-this.romu.dk, tlf. 40 34 08 75

Kontaktperson i Kulturstyrelsen:
Susanne Klingenberg, skl@remove-this.slks.dk, tlf. 33 74 51 71

Vikingernes vindruer

Vindruekernen fra vikingetid fundet ved Tissø. Til sammenligning ses til venstre en tegning af en vindruekerne fra vikingetid fundet på Gotland. Foto: John Lee, Nationalmuseet.

Sidste års top 10-liste bød på fundet af ’Danmarks ældste bryghus’. I år kan vi præsentere de mulige spor efter landets første vinproduktion.

Ved den gamle vikingetids-kongsgård ved Tissø har Nationalmuseet og Museum Vestsjælland nemlig fundet landets ældste vindruekerner. Hvad druerne har været brugt til, ved man endnu ikke, men frankiske skriftlige kilder beretter, at vikingerne på deres togter rundt i Europa var glade for vin. Så måske kongerne ved Tissø dyrkede deres helt egen drue til vin.

Tissø på Vestsjælland gemmer på en af Nordeuropas rigeste pladser fra sen jernalder og vikingetid. Her har arkæologerne blandt andet fundet to formodede kongsgårde med tilhørende rituelle områder og mange andre anlæg.

Ved en af de seneste udgravningskampagner i området blev der udtaget et stort antal makrofossilprøver fra en række grubehuse fra sen jernalder og vikingetid. I disse prøver fremkom to vindruekerner. Den ene af disse er nu blevet C14-dateret, og resultatet viste, at kernen var fra vikingetiden. Hermed var langt de ældste vindruekerner fra Danmark fundet. Vi skal ellers helt op i sen middelalder, før der er fund af vindruer i Danmark.

Nationalmuseet og Museum Vestsjælland har siden 1990’erne ad flere omgange foretaget udgravninger ved Tissø med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond. Udgravningen, hvor man fandt vindruekernerne, blev foretaget allerede i 2012/2013, men det er først nu, at man har fået resultatet af C14-dateringen.

Læs mere

Nationalmuseet

Fundet bliver detaljeret beskrevet i en kommende artikel i Danish Journal of Archaeology

Kontakt

Nationalmuseet:
Peter Steen Henriksen, peter.steen.henriksen@remove-this.natmus.dk, tlf. 41 20 61 79

Kontaktperson i Kulturstyrelsen:
Susanne Klingenberg, skl@remove-this.slks.dk, tlf. 33 74 51 71

Margaretas blyamulet med besværgelser

Blyamuletten efter konservering. Foto: Villy Nielsen.

”… Jeg besværger jer elvermænd og elverkoner og alle dæmoner ved Faderen og Sønnen og Helligånden og ved alle Guds helgener, at I ikke skader guds tjenerinde Margareta hverken i øjnene eller i andre lemmer. Amen. Du er stor i evighed, Herre.”

Ovenstående besværgelse stammer fra en blyamulet fra middelalderen, som Arkæologi Sydfyn i forbindelse med kloakeringsarbejde har fundet på en udgravning i Møllergade i Svendborg. Arkæologerne gjorde det yderst sjældne fund i et aktivitetslag tilknyttet den ældste middelalderlige gadebelægning, der stammer fra ca. 1250-1350.

Udfoldet måler amuletten 13x2,6 cm. Da den blev fundet, var den foldet fem gange og målte da kun 2x2,6 cm, mens selve besværgelsen på amuletten står med blot 2-4 mm. høje bogstaver.

Fund af sådanne amuletter er yderst sjældne. Sædvanligvis bidrager de arkæologiske udgravninger til forståelse af det fysiske byrum i form af bl.a. huskonstruktioner og gadebelægninger. Men fundet af amuletten giver i stedet et unikt indblik i det levede liv og den åndelige verden, der eksisterede i middelalderen.

Amulettens indskrift har flere spændende detaljer. Først og fremmest fortæller den om et samfund med en kompleks folketro, hvor både elverfolk og dæmoner eksisterede i bevidstheden side om side med den stærke kristne tro.

Man ved endnu ikke meget om, hvordan middelaldermennesket handlede i forhold til sygdom og frygten for denne. Men den fundne amulet kan spille en væsentlig rolle i arkæologernes og historikernes arbejde med tro og overtro i middelalderen.

Læs mere

Øhavsmuseet

Svendborg Museum

Øhavsmuseet på Facebook

Kontakt

Arkæologi Sydfyn, Museum Svendborg:
Middelalderarkæolog Allan Dørup Knudsen, adk@remove-this.ohavsmuseet.dk tlf. 28 73 66 37

Kontaktperson i Kulturstyrelsen:
Claus Feveile, clf@remove-this.slks.dk, tlf. 33 74 52 13

8.000 år gammel boplads under vandet

Ravklumpen, der er stor som et hønseæg, er bearbejdet med en tydelig fordybning i midten, hvor håndværkeren er begyndt på et hul, der formodentlig skulle gå hele vejen igennem amuletten. Foto: Irina Baez-Westerberg, Vikingeskibsmuseet.

Marinarkæologer fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde har undersøgt en 8.000 år gammel boplads fra den ældre stenalder med store forekomster af sjældent fundne genstande og med helt exceptionelle bevaringsforhold.

Blandt de mere end 31.000 fund på bopladsen ses særdeles sjældne genstande som trindøkser, redskaber til flinthugning, et fint forarbejdet økseskaft af frugttræ og en stor, ufærdig amulet af rav. Bopladsmaterialet omfatter desuden et stort flintmateriale med pilespiser, flækkeknive, skrabere, kerneøkser, stikler, blokke og dele af de gådefulde spidsvåben, der kun optræder i Kongemosekulturen.

Da bopladsen, der i dag ligger på 5 meter vand, var beboet, lå havniveauet lang lavere end i dag. Istiden var tæt på sin afslutning, men meget havvand var stadig bundet i enorme mængder is. Omkring 6.000 f.Kr. smeltede isen så hurtigt, at havniveauet steg kraftigt. Den kystnære boplads blev oversvømmet og efterhånden dækket af et beskyttende lag af dynd, som har indkapslet rester af fortidens måltider, redskaber, våben - og mennesker i et iltfattigt miljø, der har bevaret de sjældne og ellers flygtige spor af stenaldermenneskenes dagligliv.

Helt særligt for Orehoved-bopladsen, er de exceptionelle fund af organisk materiale. 6000 stykker knogle fra stenalderjægerens byttedyr - bl.a. kronhjort, rådyr, vildsvin, hund, odder, vildkat, svane og fisk - bidrager til historien om livet på bopladsen. Nogle knogler har tydelige spor efter stenalderhåndværkerens arbejde, mens andre stykker er forkullede og sammen med store mængder af hasselnøddeskaller, vidner om måltidet for 8.000 år siden.

Bopladsen blev lokaliseret forud for etableringen af en ny Storstrømsbro.

Læs mere

Vikingeskibsmuseet I

Vikingeskibsmuseet II

Kontakt

Vikingeskibsmuseet:
Museumsinspektør, projektleder Morten Johansen, mj@remove-this.vikingeskibsmuseet.dk 
Teamkoordinator for kommunikation, markedsføring og presse Rikke Johansen, rj@remove-this.vikingeskibsmuseet.dk, tlf. 51 20 82 85

Kontaktperson i Kulturstyrelsen:
Torben Malm, tor@remove-this.slks.dk, tlf. 33 74 52 09

Købmandens vinkande på vikingernes gravplads

Den mageløst fint bevarede kande, som den stod i jorden. Foto: Sydvestjyske Museer.

I sommeren 2015 fandt en arkæologistuderende, der var på undervisningsudgravning i Ribe, en perfekt udført og helt intakt vinkande. Kanden er smukt formet og helt usædvanlig. Antagelig er den fremstillet i Nordfrankrig eller Rhinegnene, datidens Frankerrige, i 700-tallet.

Da der ikke tidligere er fundet denne slags vinkander i Danmark, mener arkæologerne, at den kan have tilhørt en udenlandsk købmand eller lignende, der er blevet tiltrukket af det spirende og multikulturelle bysamfund. Og da den er fundet på en gravplads, er det meget muligt, at den meget fine vinkande har været brugt som en urne, efter dens ejermands død.

Kanden er fundet nedsat i jorden på Ribes ældste gravplads. Den lå lidt uden for vikingetidens by, hvor jernbanen i dag har sit forløb. For mere end 1000 år siden begravede det ældste Ribe sine døde på dette sted, hvad enten det var byens indbyggere eller tilrejsende gæster. Nogle blev brændt, andre jordfæstet og et væld af forskellige gravskikke mødtes på den store gravplads, som i al sin forskellighed afspejler handelsbyens vidtstrakte kontakter mellem Skandinaven og Nordvesteuropa.

Om resterne af personen, som bragte vinkanden til byen, også ligger i kanden, vil en kommende CT-scanning afgøre.

Vinkanden blev fundet, da Aarhus Universitet i samarbejde med Sydvestjyske Museer afholdt uddannelsesudgravning for 22 studerende i Middelalder- og Renæssancearkæologi. Udgravningen bød – ud over den unikke vinkande/urne - på en hel række grave fra 7- og 800-tallet.

Læs mere

Udgravningen på Facebook

Kontakt

Sydvestjyske Museer:
Leder af Arkæologi Morten Søvsø, mosvs@remove-this.sydvestjyskemuseer.dk, tlf. 51 68 41 08

Kontaktperson i Kulturstyrelsen:
Claus Feveile, clf@remove-this.slks.dk, tlf. 33 74 52 13

Svend Grathes kongekapel

Kapeltomten set fra øst. I forgrunden kapellets kor, i baggrunden (mellem bilerne) Grathe-stenen, der blev rejst i 1892. Foto: Museum Silkeborg.

I 1157 blev Svend 3. slået af Valdemar ved slaget på Grathe Hede og blev angiveligt dræbt under flugt fra slagmarken. Han blev begravet ved Grathe Kapel, og Valdemar blev konge. Dermed markerer stedet starten på den tid, vi kalder Valdemarstiden.

Under en prøvegravning i sommeren 2015 fandt Museum Silkeborg sporene efter det gamle Grathe Kapel, som har været gemt i over 150 år. Allerede i 1860 var arkæologen Ludvig F. Both stødt på en del af kapeltomten og havde tegnet en nødtørftig principskitse - men den nøjagtige placering var ikke angivet, ligesom tegningen viste en kvadratisk hustomt, der ikke lignede en kirkelig bygning.

Den 4. august kunne museet, efter aftale med ejer og forpagter, foretage en forskningsbaseret forundersøgelse. Heldigt var det, at netop marken øst for Grathe-stenen – et monument rejst i 1892 til minde om det drabelige slag - blev høstet først, for ellers havde museet gravet vest for monumentet og ikke fundet kapellet. Nu kunne man efter mindre end halvanden times gravearbejde konstatere, at man havde fundet kapellets nøjagtige placering, og at der var tale om en bygning med både kor og skib, som ligner, hvad man ville forvente af en kirkelig bygning.

I forbindelse med undersøgelsen fik man også afgrænset kirkegården, hvor der var mange grave nord, øst og vest for kapellet. Der er dog stadig en række spørgsmål, som arkæologer og historieinteresserede gerne vil have svar på. Eksisterede kapellet allerede i 1157, da slaget stod mellem Svend og Valdemar? Eller blev kapellet oprettet på stedet, hvor Svend blev begravet? Af Valdemar? Det er nogle af de spørgsmål, museet håber at kunne undersøge nærmere i fremtiden.

Læs mere

Museum Silkeborg

Kontakt

Museum Silkeborg:
Direktør Ole Nielsen on@remove-this.museumsilkeborg.dk tlf. 51 21 40 75
Museumsinspektør Kirsten Nellemann Nielsen, knn@remove-this.museumsilkeborg.dk tlf. 29 79 55 03

Kontaktperson i Kulturstyrelsen:
Susanne Klingenberg, skl@remove-this.slks.dk, tlf. 33 74 51 71

Sølvskatten fra Lille Karleby

Udsnit af Ll. Karlebyskatten med bl.a. en 25 cm lang dragtnål fra det irsk/skotske område Foto: Frida Hjaltested, ROMU.

En sommerdag i august 2015 fandt detektorarkæolog Søren Bagge en enestående skat fra vikingetiden på en mark ved Ll. Karleby i Hornsherred. Et svagt signal fra detektoren blev undersøgt og frem af muldjorden dukkede et lille sølvbæger. Finderen kontaktede straks Roskilde Museum, der besigtigede stedet og besluttede at foretage en lille udgravning, ikke mindst fordi Søren Bagge mente at have stukket sig på en stor nål, da han forsigtig gravede i pløjelaget.

Det stod hurtigt klart, at det lille sølvbæger blot var en del af et større fund, der blev hjemtaget i en jordblok til udgravning på museet.  En CT-skanning på Roskilde Sygehus viste, hvor genstandene befandt sig i præparatet, og at der var tale om mange enkelte fund.

Ll. Karlebyskatten består af ikke mindre end 392 enkelte dele, herunder to sølvbægre, en stort 25 cm langt dragtnål fra det irsk/skotske område, en sølvarmring og et stort bronze dragtspænde af nordisk oprindelse. Under disse genstande fandtes et sammensat smykkesæt bestående godt 300 perler af glas, rav, bjergkrystal og sølv, hvortil komme ikke mindre en 53 hængesmykker eller amuletter af forgyldt bronze og sølv, samt en flettet sølvkæde. Endelig fandtes der 18 mønter af arabiske og vesteuropæisk oprindelse.

Genstandene må have været gravet ned i anden halvdel af 900-årene. Men hvad kan de repræsentere? Er det værdier, der er gemt af vejen og har tilhørt en velhavende slægt? Er det et udstyr som har været anvendt af en person, mand eller kvinde, der har været iført en embedsdragt, ved ceremonier i det førkristne samfund. Eller skal de mange genstande opfattes som personligt udstyr, som er deponeret i forbindelse med et begravelsesritual, hvor den afdøde (kvinde) er begravet et andet sted?

Læs mere

Roskilde Museum

Kontakt

Roskilde Museum:
Museumsinspektør, arkæolog Tom Christensen, tomc@remove-this.romu.dk, tlf. 46 31 65 31

Kontaktperson i Kulturstyrelsen:
Claus Feveile, clf@remove-this.slks.dk, tlf. 33 74 52 13

Velbevarede oldtidsagre under sandet

Et 600m2 afdækket parti af marken. De lyse striber skråt hen over marken er lave gravede grøfter, som markerer de individuelle agre. Foto: Jeppe Boel Jepsen, Vendsyssel Historiske Museum.

Lige øst for Hirtshals ligger en mark, der ikke har set dagens lys i mands minde. Under metertykke gamle klitter har bondens sidste vending af den magre muld puttet sig, indtil 2014/2015 hvor anlæggelsen af et industriområde og en ny tilkørselsvej til Hirtshals Havn, fik Vendsyssels Historiske Museum til at rykke ud.

Under et flere meter tykt lag flyvesand fandt arkæologerne pløjespor, der var så velbevarede, at man nu kan blive klogere på tidligere tiders dyrkningsstrategier samt både størrelse og placering af de individuelle marker.

Brug af marken kan med sikkerhed spores tilbage til middelalderen, men hvornår agrene første gang kom under bondens plov, er endnu usikkert. Muligvis er marken taget i brug allerede under den yngre jernalder (300-1050 e.Kr). Pløjesporene i jorden stammer alle fra en såkaldt muldfjæls-plov, som sandsynligvis blev introduceret i området i denne periode, men det er meget sjældent at finde velbevarede marker fra denne tid. Derfor er der udtaget en række prøver, der nu skal sendes til datering, så man kan se, hvor gamle de ældste dele af agrene er. Sikkert er det dog, at arealet er blevet opgivet – sandsynligvis pga. store mængder flyvesand - og igen har lagt øde hen, da der blev opmålt til Videnskabernes selskabskort i 1700-tallet.

De gode bevaringsforhold løfter også sløret for, at fortidens landbrug kan have mere varieret end tidlige antaget. Således kan man se spor efter fladryggede agre frem for de kendte højryggede, ligesom man i det midterste dyrkningslag kunne se et system af afvandings-grøfter, som hidtil har været ukendt i middelalderens dyrkningsmetoder.

Læs mere

Vendsyssel Historiske Museum

Vendsyssel Historiske Museum på Facebook

Kontakt

Vendsyssel Historiske Museum:
Museumsinspektør Sidsel Wåhlin, sw@remove-this.vhm.dk, tlf. 30 38 86 22

Kontaktperson i Kulturstyrelsen:
Claus Feveile, clf@remove-this.slks.dk, tlf. 33 74 52 13

Menneske- og hundeofringerne i Skødstrup

Hundeoffer fra mosen ved Skødstrup. Foto: Moesgaard Museum.

Omfattende udgravninger ved Skødstrup i 2015 har afsløret det måske mest komplette jernaldersamfund, vi kender fra tiden omkring Kristi fødsel. Udgravningerne omfatter en offermose med menneske- og hundeofre, en særdeles velbevaret rækkelandsby, adskillige gårde spredt i landskabet og en gravplads.

Mosen neden for landsbyen blev først brugt til tørvegravning, og senere overgik den til at være en offermose. Talrige lerkar og husdyr blev sænket i mosen, og specielt hunde synes at spille en central rolle i offerskikken. Flere af hundeskeletterne ligger sammen med tøjringspæle, der tyder på, at hundene har været bundet ude i mosen, før de blev ofret. Det mest opsigtsvækkende fund var et skelet fra en ofret kvinde i 20erne. 

Området ved Skødstrup er i arkæologiske kredse allerede kendt for en anden offermose, Hedelisker, der blot ligger 150 m fra den nyudgravede mose. I Hedelisker er der siden 1800-tallet fundet ofringer af våben, brændte menneskeknogler, en træfallos samt også her mange hundeskeletter.

Landsbyen oven for offermosen afslørede udgravningerne velbevarede huse med lergulve, ornamenterede ildsteder og stenlagte indgangspartier. Centralt i landsbyen løb en brolagt vej. I samarbejde med Aarhus kommune er det besluttet at bevare vejen for eftertiden. Nord for bebyggelsen blev de sidste grave fra en i forvejen kendt gravplads fra det første årh. e.Kr. udgravet.

Samlet set har udgravningerne ved Skødstrup givet et unikt helhedsbillede af et samfund fra tiden omkring år 0 med både dets religion og dagligdag. Pga. fundets vigtighed regner Moesgaard Museum med at arbejde videre med offermoserne i Skødstrup-området.

Læs mere

Moesgaard Museum

Kontakt

Moesgaard Museum:
Per Mandrup, mc@remove-this.moesgaardmuseum.dk, tlf: 28 72 85 22

Kontaktperson i Kulturstyrelsen:
Hoda El-Sharnouby, hes@remove-this.slks.dk, tlf. 33 74 50 31

Sjældne pragtøkser fra bronzealderen

Økserne er 25-30cm store, vejer 600-1000g og var omhyggeligt lagt ned i en græspolstret grube. Foto: Museum Midtjylland.

Ved Boest nær Nr. Snede i Midtjylland stod to dygtige detektorfolk for at finde årets mest spændende fund fra ældre bronzealder: Fem pragtøkser, to guldringe og en processionsvej, der tilsammen vidner om stedets imponerende rigdom i bronzealderen.

De fem pragtøkser er alle mellem 25-30 centimeter lange og ganske sjældne. I hele Sydskandinavien er der således kun gjort fem enkeltfund af denne slags økser fra den ældste bronzealder. At finde fem økser samlet på ét sted må derfor betegnes som helt utroligt.

Fundet blev gjort af brødrene Bent og Bjarne Rasmussen i en bekendts baghave. De kontaktede straks Museum Midtjylland, som gik i gang med at udgrave både øksedepotet og en større flade omkring.

Ved den arkæologiske udgravning kom der en processionsvej frem bestående af fem rækker af parallelgående, lineære stolpeforløb. Arkæologerne kunne følge denne vej over 109 meter i begge retninger, før den forsvandt i et skovområde. Stolperne har muligvis dannet en vej op til en af de gravhøje, der er i området.

Depotfundet med de fem store økser og to mindre økser lå ved siden af en af stolperne i en grube, som var blevet polstret med græs. Ved en senere udvidelse af udgravnings-felten fandt arkæologerne et smykkedepot på den anden side af stolperækkerne og over for øksedepotet. Denne indeholdte to armringe og en fingerring af stadig glinsende guld samt et flintsegl og en flintdolk.

Læs mere

Museum Midtjylland

Kontakt

Museum Midtjylland:
Constanze Rassmann, cr@remove-this.museummidtjylland.dk, tlf. 22 59 81 07  

Kontaktperson i Kulturstyrelsen:
Marianne Rasmussen, mrl@remove-this.slks.dk, tlf. 33 74 51 35

Siden er sidst opdateret: 29.03.2016


Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accept af cookies

På slks.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra slks.dk.

Læs mere om cookies: Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)