Top 10 - Årets fund 2014

– i fortidens fodspor

Kulturstyrelsens liste med årets fund viser, at arkæologien er det tætteste, man kan komme på at rejse i tiden. Og i år er der ligefrem fundet velbevarede fodspor af stenaldermennesker, moselig, en vikingeborg og Danmarks første bryghus.

Listen, der ikke er prioriteret, er udarbejdet af Kulturstyrelsen på baggrund af museernes indberetninger af fund. Betingelserne for at være med på listen er, at fundet tilfører betydelig ny viden og kommer fra en ny udgravning.

Ej blot til tørst - Danmarks ældste bryghus

Tøndebrønden i sin omtrent fulde dybde på 3 m. I bunden ses rester af det unikke vandsystem med teglrør. Foto: Odense Bys Museer.

Under det tidligere Albani Torv i Odense fandt arkæologer i foråret 2014 rester af et særligt bindingsværkshus. I huset lå et lager af byg, og på husets gårdsplads var der en usædvanlig og velbevaret brønd. Brønden bestod af tre tønder sat oven på hinanden, og fra bunden af den udgik et stjerneformet system af teglrør, der skulle optimere vandtilstrømningen.

En del af byggen i huset var spiret, og netop spirede bygkorn også kaldet malt var en grundingrediens i middelalderens ølbrygning. Alt tyder derfor på, at der er tale om et bryghus. Brønden skulle forsyne bryggeriet med de rigelige mængder af vand, som er nødvendige for at brygge øl.

I det 16 m lange hus var der både maltkølle, bryggeri og lager, som samlet har givet gode muligheder for en stor produktion af øl.

De dendrokronologiske undersøgelser viste, at den nederste tønde blev lavet kort efter 1315 omkring Weserfloden i det vestlige Tyskland. De to andre tønder er lavet kort efter 1336 og stammer fra Flandern i det nuværende Belgien. Bryghuset på Albani Torv er dermed det ældst kendte bryghus i Danmark.

Øl udgjorde en vigtig del af kosten i middelalderen. Man drak øl i stedet for vand, fordi vandet i byerne for det meste var for beskidt til at drikke. Det meste øl i middelalderen var dog tyndt og uden den store alkoholprocent. Bryghuset kan derfor have udvidet sit sortiment med importeret, belgisk øl til højtiderne.

Læs mere

Odense Bys Museer

Tøndebrønd. Video

Kontakt

Odense Bys Museer:
Museumsinspektør Jakob Tue Christensen, jtc@remove-this.odense.dk ,tlf. 20 90 13 21

Kontaktperson i Kulturstyrelsen: Susanne Klingenberg  skl@remove-this.klturstyrlsn.dk

Grimasse på jernaldersmykke

Smykket med den lille ”hårriver”, som skærer grimasse. Foto: Cille Krause/Roskilde Museum.

Særligt et af mange metalfund ved Stålmosegårds jorder ved Vindinge skiller sig ud. Et lille hængesmykke i bronze på blot fire cm længde, som er en figur, der er klædt i en lang kåbeagtig dragt og skærer grimasser af os, mens vedkommende trækker sig i håret.

Det lille stykke, som nok skal dateres til 900-tallet, har et næsten identisk modstykke fra Stavnsager ved Randers.

Fundet er et af mange som gennem snart 50 år er dukket op af markerne når Axel Nielsen har dyrket jorden ved Stålmosegård. Da en del af markerne blev byudviklet i 2014 var arkæologerne derfor spændte på, hvad der kunne gemme sig af skatte på kartoffelmarken.

Her havde ikke alene været gunstige betingelser for kartoffeldyrkning, men også helt usædvanlige bevaringsforhold, set med arkæologens øjne. Et tykt muldlag på til tider over en meter havde beskyttet flere generationers jernalderbebyggelse – i form af mindst 17 langhuse – så lergulve og stenlagte ildsteder var bevaret samt en stor mængde oldsager, ikke mindst i form af potteskår og dyreknogler.

Ved brug af metaldetektor blev fundbilledet forøget med adskillige oldsager: jernknive, våbendele, smykkegenstande – ja, et helt depot af sølvmønter bestående af mere end 30 hele mønter fra sen vikingetid, og endnu flere ituklippede fragmenter af mønter, dukkede op – og heriblandt det fine hængesmykke.

Læs mere

Roskilde Museum

Kontakt

Roskilde Museum:
Museumsinspektør Ole Kastholm, olekast@remove-this.roskilde.dk, tlf.: 46 31 64 15

Kontaktperson i Kulturstyrelsen: Hoda EL Sharnouby HES@remove-this.kulturstyrelsen.dk

 

 

Dekorerede vægpaneler fra stenalderen

Solsten fra et af stolpehullerne til den runde bygning ved Vasagård. Diameter 4,5 cm. Foto: John Lee, Nationalmuseet.

Stenalderhuse findes normalt kun bevaret som stolpehuller i jorden. Hvordan husene har set ud indvendigt og udvendigt plejer for denne periodes vedkommende at være overladt til fantasien.

Sådan var det indtil efterårets udgravning ved Vasagård i Åker på Bornholm, da arkæologer fra Nationalmuseet og Bornholms Museum pludselig stod med stumper af dekorerede vægpaneler af brændt ler. De dukkede op under udgravning af stolpehuller til en rund bygning på 8 m i diameter og kan dateres til bondestenalderen, 2900-2800 f.Kr.

Dekorationen består af cirkelmønstre og halvbuer, der er tegnet som furer med ledsagende rækker og buer af indstik. Den giver indtryk af et næsten 5000 år gammelt, dekorativt design omkring motiver af symbolsk betydning som rosetter med indsatte, brændte knoglestumper.

Midt i den runde bygning lå en opklodset sten, som kan have været alterbord eller offersten. Vasagård er den ene af de to kendte palisadeindhegnede samlingspladser på Bornholm, den anden ligger på Rispebjerg i Pedersker. Fra begge pladser kendes de små, dekorerede skiferplader, såkaldte ’solsten’, hvoraf nye stykker dukkede op under dette års udgravning ved Vasagård. De er ofte forsynet med det samme motiv i forskellige udgaver: ’stråler’, der udgår fra et centralt punkt. Det er nærliggende at tolke dem som udtryk for en solkult.

Udgravningen ved Vasagård var muliggjort af en bevilling fra Kulturstyrelsens pulje til dyrkningstruede arkæologiske anlæg.

Læs mere

Nationalmuseets hjemmeside

Poul Otto Nielsen, Finn Ole S. Nielsen og Christian Adamsen (red.):
Solstensøen. På sporet af Bornholms bondestenalder. Bornholms Museum, 2014.

Kontakt

Nationalmuseet:
Poul Otto Nielsen, Nationalmuseet, Forsknings- og Formidlingsafdelingen, Danmarks & Middelhavslandenes Oldtid, Frederiksholms Kanal 12, DK-1220 København K,  poul.otto.nielsen@remove-this.natmus.dk, tlf.: 41 20 61 50

Bornholms Museum:
Michael S. Thorsen, Bornholms Museum, Sct. Mortensgade 29, 3700 Rønne, mst@remove-this.bornholmsmuseum.dk, tlf.: 61 39 04 26

Kulturstyrelsen:
Anne Nørgård Jørgensen, anj@remove-this.kulturstyrelsen.dk, tlf.: 33 74 52 08

Kontaktperson i Kulturstyrelsen: Torben Dehn TDE@remove-this.kulturstyrelsen.dk

 

 

Danevirke - porten til Danmark

Vejen igennem portåbningen aftegner sig tydeligt i den lyse undergrund. Til begge sider ses kampestensmuren. Foto: Astrid Tummuscheit, Archäologisches Landesamt Schleswig-Holstein.

Ved den nyfundne port gennem Danevirke gennemførte Archäologisches Landesamt Schleswig-Holstein og Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev en stor udgravning. Danevirke, finansieret af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Udgravningen gav mange nye og sensationelle resultater:
Danevirke består på dette sted kun af 4-5 byggefaser. Ældst er en jordvold med en foranliggende voldgrav. Anlægget er vendt mod syd og er ældre end 500 e.Kr. Afløseren er en tørvemur anlagt syd for den ældste vold og til dels i dennes voldgrav. Muren er opbygget af fint udskårne hedetørv, der på baggrund af et stort antal C14 prøver kan dateres til omkring 500 e.Kr.

Volden respekterer åbningen, så porten gennem Danevirke er med sikkerhed også fra senest 500 e.Kr. Hermed er det første Danevirke flyttet fra den ældre vikingetid tilbage til tiden før 500 e.Kr., da de sidste store moseofringer i Nydam og Ejsbøl netop var foretaget.

I 800-tallet blev kampestensmuren, en tre m høj og lige så bred kassemur, bygget. Den er delvist bygget ind i den flere hundrede år ældre tørvevold og respekterer også porten. Denne port omtales første gang i de frankiske rigsannaler for året 808, hvor det hedder, at kong Godfred byggede en vold til værn for sit rige, og i denne vold var der én eneste port, hvorigennem heste og vogne kunne færdes.

Den yngste vold i Danevirke er den 4,5 km lange Valdemarsmur, bygget af Valdemar den Store før hans død i 1182. Den blev opført af teglsten, og er sammen med Sprogø, det ældste murstensbyggeri i Danmark. Udgravningen har afsløret det nøjagtige sted, hvor teglstensmuren starter, få meter vest for porten.

De yngste faser af vejen igennem porten, bl.a. med hjulspor, blev udgravet sammen med en grøft, som har ledt vandet væk fra den lavtliggende port. Dendrokronologiske dateringer af en trækonstruktion i den yngste vejfase viser, at den og dermed porten stadig var i brug først i 1200-tallet, hvilket kaster nyt lys på vor viden om Valdemarsmurens brugsperiode.

Først et stykke op i 1200-tallet blev porten gennem Danevirke lukket!

Læs mere

Museum Sønderjylland

Kontaktperson på Museum:
Museumsinspektør Frauke Witte, frwi@remove-this.museum-sonderjylland.dk, 29 44 76 43

Kontaktperson i Kulturstyrelsen: Anne Nørgård Jørgensen, tlf. 33745208, anj@remove-this.kultyrstyrelsen.dk

 

 

Hesteudstyr i guld, bronze og læder

Læder i lange baner og smykkeplader, som har indgået i seletøj som dekoration. Foto: Nordjyllands Historiske Museum.

En sensommerdag i august gjorde detektorfolkene Rene Skjødt og Søren Lund Thomsen deres livs bedste fund på en bakkeknold vest for Gl. Skørping.
I løbet af kort tid havde de fundet ca. 40 bronzegenstande bl.a. en lille ornamenteret bronzeøkse og flere dele af kvindesmykker fra et oppløjet depotfund nedgravet ca. 800 f. Kr.
De havde desuden lokaliseret stedet, hvorfra fundene kom og kontaktede derefter Nordjyllands Historiske Museum, som hurtigt rykkede ud.

Den efterfølgende udgravning afslørede resterne efter et lerkar, hvori man havde nedlagt diverse kvinde- og mandsudstyr af bronze, men også en edsring af guld. Den største overraskelse var dog, at fundet også indeholdt ca. fire meter 2800 år gamle læderremme til seletøj og tømmerne og andet hesteudstyr af bronze. Dele af hovedtøjet var også bevaret. I flere tilfælde sad bronzerne stadig på læderet. Dette er ikke set før i Nordeuropa, og det giver nogle enestående muligheder for at rekonstruere dele af hovedtøjet.

Blandt bronzerne, der indgår i hovedtøjet, var fire såkaldte kindstænger, som har haft den funktion, at de skulle holde bidslet på plads. Også rasleblik, prydknapper og store smykkeplader indgår i fundet, som omfatter flere hundrede genstande og fragmenter.

Antallet af kindstænger, beslag mv. viser, at genstandene repræsenterer udstyr til et hesteforspand. Disse blev igennem bronzealderen bl.a. brugt til at trække tohjulede stridsvogne, som dem man fx finder afbilledet på nordens helleristninger og som gennem en periode også var Nærøstens fortrukne krigsvåben.

Læs mere:

Nordjyllands Historiske Museum

Kontakt

Nordjyllands Historiske Museum:
Museumsinspektør Torben Sarauw, torben.sarauw@remove-this.aalborg.dk, tlf.: 25 19 74 35

Kontaktperson i Kulturstyrelsen: Marianne Rasmussen MRL@remove-this.@remove-this.kulturstyrelsen.dk

 

 

Danmarks 5. trelleborg – Borgring

Borgring måler 145 m i diameter og er dermed den tredjestørste af de nu fem borge fra vikingetiden.

I august 2014 blev fundet de endegyldige beviser for eksistensen af Danmarks 5. trelleborg – Borgring, på Vallø Stifts marker vest for Køge.

Baggrunden for undersøgelsen var en mindre forundersøgelse gennemført af Museum Sydøstdanmark/Danmarks Borgcenter i samarbejde med Aarhus Universitet og med støtte fra Kulturstyrelsen. Det er første gang i over 60 år, at der findes en ny vikingeborg af trelleborgtypen i Danmark.

Borgring måler 145 m i diameter og er dermed den tredje største af de nu fem borge: Aggersborg ved Løgstør, Trelleborg ved Slagelse, Fyrkat ved Hobro og Nonnebakken ved Odense.
De tre første borge er nomineret til UNESCOs liste over verdens kulturarv.

Store dele af borgområdet viste sig at være særdeles velbevaret med konstruktioner bevaret op til 2,5 meters højde. To af borgens fire formodet porte blev undersøgt, nord- og østporten. Portene var brændt og i nordporten kunne trækonstruktionen, som har dannet indgangspartiet, endnu ses som brændte stolper i ca. 1 meters højde. Udover borgens volde og porte blev også den indre ringvej, som har løbet langs voldens inderside påvist. Borgen er nu gennem c-14 datering dateret til 900-tallet.

Det sensationelle fund åbner en enestående mulighed for at få ny viden om vikingernes mest berømte bygningsværker og rejser spørgsmål, om der ligger flere ukendte ringborge gemt.

Læs mere

Danmarks Borgcenter

Kontakt

Museum Sydøstdanmark/Danmarks Borgcenter Museum:
Museumsinspektør Nanna Holm, nh@remove-this.museerne.dk  tlf.: 31 19 06 48
kommunikationschef Christian Struckmann Irgens, ci@remove-this.museerne.dk tlf.: 22 76 10 75

Kontaktperson i Kulturstyrelsen: Torben Dehn TDE@remove-this.kulturstyrelsen.dk

 

 

 

Syv høje ved oldtidsvej

Lige der ligger skjoldbulen i en våbengrav fra ældre jernalder. Graven var anlagt oven i en af enkeltgravshøjene som er den ældste markering af den gamle motorvej.

En spritny motorvej løber snart gennem landskabet ved Aulum og forbinder Herning og Holstebro. Ny vej, ny linjeføring, nye tider. Men -  der er aldrig noget nyt under solen. De arkæologiske forundersøgelser forud for vejbyggeriet har afsløret et sjældent stykke kulturlandskab med oldtidens hovedvej.

Over en strækning på cirka 2,7 km passerer den nye vej en banke af den bedste jord i området og i dette forløb ligger der hele syv overpløjede høje – hvoraf kun en var kendt i forvejen.

De syv høje ligger som perler på en snor. I højene finder vi grave som strækker sig over knap 3000 år. Det er jo i sig selv spændende, men det mest interessante er næsten området mellem højene, for også her er der en bred vifte af alt godt fra oldtiden.

Lige fra tuegrave, over rækker af kogestensgruber, flere jordfæstegrave og urnegrave fra jernalderen – alt sammen trukket ud over dette lange stykke og hvor alle fundene som kilometersten, markerer vejforløbet.

Selv Tyskerne havde blik for områdets centrale placering. I 1943 anlagde de en panserstilling til at bevogte både hovedvejen og jernbanen – Det gjorde de i øvrigt hen over to gravhøje. Hvor jorden bliver dårligere igen starter hjulsporene og her ser vi en tydelig frakørsel der drejer lidt mere mod nord. At gravhøjene har markeret oldtidens veje har været kendt siden ca. 1900 og zoomer man lidt ud, ser man da også tydeligt højrækken som markerer forløbet af den rute 18, som jo så siden enkeltgravskulturen har bundet Herning og Holstebro sammen.

Læs mere

Museum Midtjylland

Kontakt

Museum Midtjylland:
Museumsinspektør Martin Winther Olesen, mwo@remove-this.museummidtjylland.dk, tlf.: 22 40 84 02

Kontaktperson i Kulturstyrelsen: Anne Nørgård Jørgensen anj@remove-this.kulturstyrelsen.dk

 

 

Øksemordet i Salpetermosen

Hugspor i baghovedet af kraniet. Markeret med tynd rød cirkel. Foto: Museum Nordsjælland.

De arkæologiske forundersøgelser inden byggeri af supersygehuset var næsten afsluttede, og der manglede kun den sidste søgegrøft i kanten af det store mosebassin, som Salpetermosen udgør.
Arkæologerne var egentlig på jagt efter nogle mindre stier af risflet, som blev konstateret i 1946, hvor tørgravningen i Salpetermosen var intens. De dukkede dog ikke op, og forhåbningerne til hvad moselagene kunne gemme var efterhånden forduftede.
Stor var overraskelsen da gravemaskinen stødte på menneskeknogler, og der gik ikke lang tid før den søvnige forundersøgelse summede af liv, og talrige arkæologer og studerende måbede over det sjældne fund.

Det skulle vise sig at være et moselig fra den tidlige del af yngre stenalder. Der er tale om en 25-30 år og 165 cm. høj mand, som er blevet aflivet med et slag i baghovedet. Antropologiske analyser indikerer, at der er tale om et stenredskab, hvorfor en stenøkse synes mest sandsynlig.

Manden er samtidig med flere af de nyligt fundne bopladser omkring Salpetermosen. Han har derfor formodentlig mødt beboerne på bopladserne, eller måske ligefrem boet på én af bopladserne. Der er dog næppe tvivl om, at det er de lokale, der har slået ham ihjel og nedlagt ham i kanten den daværende sø, som et offer til guderne. Hvorvidt han er lokal eller udefra kommende vil blive belyst med naturvidenskabelige analyser, som udføres i 2015.

Netop sammenhængen mellem menneskeoffer og boplads gør dette fund meget spændende, da vi dermed kommer tættere på et mere helstøbt billede af en barsk tid i Danmarks oldtid, hvor man ikke gik af vejen for at ofre mennesker.

Læs mere

Museum Nordsjælland

Kontakt

Museum Nordsjælland:
Esben Aarsleff, eaa@remove-this.museumns.dk, tlf.: 61 81 58 20 

Thomas Jørgensen, tjo@remove-this.museumns.dk, 61 81 58 23

Kontaktperson i Kulturstyrelsen: Anne Nørgård Jørgensen anj@remove-this.kulturstyrelsen.dk

 

 

Tvekønnet vikingesølvfigur fra Fyn

Figuren fra Revninge. Foto: Flemming Wedell

”Jeg har gjort mit livs fund!” Sådan lød det i april 2014, da Paul Uniacke ringede til Vikingemuseet Ladby.
Og det var fantastisk. Med sin metaldetektor havde han fundet en fin 4,6 cm høj figur fremstillet i forgyldt massivt sølv. Den var dukket op ad jorden ved Revninge, syd for Kerteminde på Nordøstfyn og stammer fra 800-årene.

Arkæologernes første indskydelse var at kalde figuren for Freja - Freja fra Revninge. Siden er der opstået tvivl. Der er nemlig træk der kan tolkes både maskulint eller feminint. Måske er det meningen at beskueren skal være i tvivl om kønnet?

Figuren bærer en ankellang kjortel eller kofte og under den ses en ligeledes ankellang særk. Armene er tildækkede og om håndleddet ses dragtens pelskant. Om halsen bæres en dobbeltradet kæde og i livet ses en triskel, eller en valknude, der er uendelig og kun kan løsnes af guddommelige kræfter.

Figuren bærer ingen redskaber eller våben. Hænderne er lagt ind over underlivet med håndfladen ind mod kroppen og tommelfingrene strittende ud fra hånden. Den samme gestus ses på figurer fra 500-årene fra Sverige og Bornholm, hvor der tydeligt er tale om nøgne mænd.
Håret er sirligt delt i en midterskilning og ender i nakken i en lille knold. Over øerne er hårlinjerne skåret af vandret. Har figuren kort eller langt hår?

Figuren fra Revninge taler til os, men ikke i et klart sprog. Det eneste vi kan være sikre på er, at der ikke er tale om en af Odins Valkyrier. Hun mangler både våben og hovedbeklædning som vanligt på den slags figurer. Men om det er en mandlig eller kvindelig figur - om det er Freja, Frigg eller Frej der dukkede op af mulden ved Revninge, det vil uden tvivl blive debatteret ivrigt i de kommende år.

På samme mark blev der samtidig fundet omkring 35 andre genstande, der i tid strækker sig fra ældre germansk jernalder (c. 375-550 e.kr.) til ældre middelalder (ca. 1067-1200). Fundet afslører, at der har ligget en bebyggelse – måske blot en enkelt gård – gennem nogle hundreder år.

Læs mere

Ekstraordinært fund: Forgyldt figur fra 800-tallet

Revninge-kvinden vækker opsigt internationalt

Kontakt

Vikingemuseet Ladby:
Museumsinspektør, arkæolog Claus Feveile, clfe@remove-this.ostfynsmuseer.dk, tlf.: 23 96 57 97

Kontaktperson i Kulturstyrelsen: Marianne Rasmussen mrl@remove-this.kulturstyrelsen.dk

 

 

Fodspor fra stenalderfolk i Femerns mudder

Fodspor fra stenalderen - set i fladen, fundet ved de arkæologiske udgravninger til den kommende Femern Bælt-forbindelse. Foto: Museum Lolland-Falster

Ved udgravninger til den kommende Femern Bælt forbindelse har Museum Lolland-Falster fundet noget så usædvanligt som fodspor fra stenalderens mennesker.
Fodsporene er fundet omkring et flere meter langt system af flettede fiskegærder, der har stået ud fra stranden i datidens kystlandskab. Området har gennem årtusinder været under havets konstante påvirkning, hvilket har krævet en stor tilpasningsevne fra lokalbefolkningen.

Fund af fiskegærderne viser tydeligt, at kysten dannede rammerne om mange aktiviteter. Men det er samtidig et bevis for de forhold, stenalderens befolkning levede under, med havets ødelæggende kræfter helt tæt på.

Undersøgelser har vist, at der løbende er foretaget reparationer af de skader på fiskegærdernes fletværk, som blandt andet havets oversvømmelser har forårsaget. Fund af fodspor lige ved fiskegærderne viser, at befolkningen har forsøgt at redde fiskegærderne, inden en form for stormflod har overskyllet fangstsystemet og dækket det med sand.

Fodsporene viser, at minimum to personer - efter fodstørrelserne at dømme (en str. 36 og 42) - har trådt ud i den sumpede havbund for at redde, hvad de kunne og efterfølgende faktisk har opført fiskegærdet et stykke derfra. Sandet fra oversvømmelsen er fulgt med ned i undergrunden og har efterladt tydelige fodspor både i overfladen og dybden, hvor de er sunket i. Fodsporene giver en meget personlig dimension til de traditionelle genstande – pludselig får vi et meget menneskeligt indblik af stenalderen.

Læs mere

Fortidens spor i nutidens øjne

Kontakt

 

Museum Lolland-Falster:
Formidlingsinspektør Anne-Lotte Sjørup Mathisen, asm@remove-this.museumlollandfalster.dk, tlf.: 25 59 34 56

Arkæolog og projektleder på Femern Bælt udgravningerne:
Lars Ewald Jensen, lej@remove-this.museumlollandfalster.dk, tlf.: 25 47 26 00 

Kontaktperson i Kulturstyrelsen: Hoda EL Sharnouby HES@remove-this.slks.dk 

Siden er sidst opdateret: 09.06.2016

Kontakt

Fortidsminder
Direkte 33 74 52 11


Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accept af cookies

På slks.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra slks.dk.

Læs mere om cookies: Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)