Stokkjeldsdal - hulveje

Gennem århundreder har man færdedes på de samme ruter i området øst for Bølling Sø. Det har skabt de dybe færdselsspor, som man kan se i området flere 1000 år senere. Illustration: Sune Elskær

 
I skovområderne øst for Bølling Sø kan man finde spor efter den gamle Hærvej, bronze- og jernalderens hovedfærdselsåre op gennem Jylland. De dybe hulveje ligger som vidnesbyrd om flere hundrede års rejser mellem nord og syd med områdets mange bronzealderhøje som pejlemærker.

Oplev ved Stokkjeldsdal

  • Hulvejene. De dybe hulveje ved Stokkjelddal er opstået ved, at man i generation efter generation har brugt de samme spor, når man har rejst op gennem Jylland på gåben, med vogn eller med sit dyrehold. Med tiden har man slidt så dybe ’grøfter’ i landskabet, at man kan finde dem den dag i dag.
  • Gravhøje. Hvor man har hulveje, finder man også gravhøje. Højene havde nemlig en alternativ funktion end bare til begravelser. Man brugte også højene til at orientere sig efter, når man rejste i fremmed land. De fleste af gravhøjene i området stammer fra den tidlige bronzealder (1700-1100 f.Kr.), som man også mener, vejsporenes begyndelse skal dateres til.
  • Tollundmandens sidste rejse. Netop på en af disse hulveje trådte Tollundmanden sine sidste skridt, da han gik ned til mosen, hvor han blev ofret. Det berømte moselig er i dag udstillet på Museum Silkeborg.
De gamle vejforløb ses nu som tydelige slugter i det grønne skovområde. Foto: Kulturstyrelsen
Siden er sidst opdateret: 15.02.2016


Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vores cookies samler ikke på personoplysninger

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette. Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)